ikke faaer Tid til at visne. Man indvender, at det ofte mislykkes; men det mislykkes ikke, naar man kun vælger den rette Tid til Indsætningen, og det er Klokken 7 a 7 ½ om Aftenen, naar grovt Brød har været udtaget til Kl. 8 om Morgenen. Ovnens Dør staaer hele Tiden lukket, men Stenen (Spjeldet) aabnes Kl. 5, og staaer aabent til en Time efter Erterne ere indsatte, hvorpaa det lukkes, og de staae Natten over. Ved alt saadant maa man dog rette sig noget efter Omstændighederne. Ovnen kan en Gang være noget hedere end en anden; det maa iagttages; ligeledes maa man gjøre Forskjel paa det, som skal tørres. Meget fine Erter maa sættes endnu ½ Time sildigere ind, og har man 2 Sorter, da sættes de fine yderst. Denne Maade er ogsaa langt mindre besværlig, end at gaae og røre i Erterne hver Dag i lang Tid, og man er ikke udsat for, at et Par Regnveirsdage bedærve dem, og bringe dem til at mugne, heller ikke slaae de sig fugtige i raat Veir, hvilket jeg har seet med dem, der tørres i Luften. Der gives en Sort Erter, der kunne modnes i Bælgen, uden at behøve Tørring, og dog beholde sin grønne Farve; men de kunne aldrig sammenlignes med unge afpillede Erter i Smag. Da det er for kostbart at ilde Ovnen blot til Erter, saa maa man hver Gang der bages samle saa mange man kan faae, og hvad der falder i Mellemrummet kan man tørre i Luften, da vil man bedst see hvad der er fordeelagtigst.
Agererter ere meest brugelige til at tørre, men Sukkererter ere bedre af Smag; det maa beroe paa hvad
