om Stiklinger leve, end Rodskud, men lykkes de, saa blive Bærrene paa disse Buske større og Busken holder sig længer frisk end de Andre. Man kan gjøre sig en liden Planteskole af Stiklinger, der da kunne sættes meget tæt, og siden udplante dem, naar de ere 1 ½ Aar gamle; de maa da staae 1 ½ Alen fra hinanden. Stikkelsbær trives godt i Sandjord, naar den gjødsles vel. Ribs lide bedre Leer. Om Høsten bør der lægges Gjødsel om Buskene; har man Raad dertil, saa kan man grave en Rand om hver Busk, lægge Gjødsel deri, brede Jorden over og trampe den til; den bliver da liggende, men i Mangel deraf maa man tage noget af den Gjødsel, der er bestemt for Haven, lægge den rundt om Buskene om Høsten, og atter føre den ud paa Sengen, naar de spades om Vaaren. De eenstammede Stikkelsbærbuske have ofte saa myge Grene, at de bøie sig mod Jorden, og voxe fast der, da skyde de atter op, og disse Skud, der have en fiin Rod, ere de allerfortrinligste at sætte om Høsten. For at befordre dette kan man, naar Grenen er bleven saa lang, at den slæber paa Jorden, stikke den fast der med en Træegaffel, for at ikke Vinden skal bevæge den, og hindre den fra at fæste Rod.
Stikkelsbærbuske, der ikke ere eenstammede, bør beskjæres indeni, saa de have Luft og Sol. Somme skjære unge Skud bort. Naar der om Sommeren sætter sig Orme paa Buskene, saa maa man først see at afplukke dem saa godt man kan, og derpaa strø tør Kalk over hele Busken, helst skal man slaae den fra neden af op
