121. Blomkaal.
Der er tidlig og sildig Blomkaal, og man gjør bedst i at have begge Dele; thi den tidlige løber saa let i Frø, at den ikke duer til at gjemme, derimod er den god at have for at faae noget tidlig. Den behandles som Spidskaal. Naar man seer en Knop indeni Kaalen, der endnu ikke er stor nok til at opluge, saa bør man knække de grønne Blade rundt om, og lægge dem over til Bedækning, dog saa de endnu hænge fast ved Stilken; dette er især godt, hvis der indtræffer Regn, der gjør Blomsten mørk.
122. Grønkaal og Kaalrabi.
sættes ikke før ved St. Hansdagstider, da man ikke bruger deraf førend om Høsten og Vinteren. De have lettere for at trives i alle Slags Jord. Grønkaal kan staae under Sneen, derfor sættes den gjerne nær ved Huset, for lettere at kunne opgraves.
123. Salatplanter.
udsættes som Spidskaalplanter; der er Bladsalat og Kropsalat, det vil sige Salat, der knytter sig til Hoveder. Denne er skikket til at plante ud, og bruge udover Sommeren. Bladsalat er tidligere færdig at bruges om Vaaren; den saaes i Mistbænk.
124. Plantning af Ribs- og Stikkelsbærbuske.
Da Frugtvine nu blive saa meget i Mode, og begynder at fortrænge udenlandske Vine, saa er det ogsaa
