114. Peberrod.
voxer bedst i fast Leerjord, helst hvor der er stenig Bund; i løs Sandjord kan det aldeles ikke nytte at sætte Peberrod, undtagen man vil grave Jorden 2 Alen dybt, steensætte den i Bunden, og fylde Rummet med Jord og Gjødsel. Hvis dette ikke skeer, løber Rødderne blot ned i Grunden som lange smale Pidske uden Tykkelse og Smag. Man vælger gjerne et afsides Sted til Peberrod, da den er slem til at udbrede sig længere end man ønsker. Det samme gjelder om Jordæbler, der forresten sættes som Potetes, kun i federe Jord.
115. Bønner.
maa ikke lægges førend Hæg og Kirsebærtræer staae i fuld Blomstring. Man lægger dem gjerne paa den Maade, at en Theskaal hvelves paa Sengen, en Ring gjøres om denne med Fingeren i Jorden, og i denne lægger man 5 a 6 Bønner i passende Afstand. Der gjøres sjelden mere end 2 Rader af saadanne Ringe i en Seng, og der maa være omtrent 1 Qvarteer imellem hver. Midt i denne Cirkel sættes Stangen, hvorom de skulle slynge sig, og hvis en eller anden tager en feil Retning, da maa man hjelpe derpaa ved lempelig at føre den paa sin Plads. Stængerne støttes mod hinanden, og der lægges en Stang tvers over for oven til at holde dem sammen. Bønner kunne lægges i Jord, der har været gjødslet til Rodvæxter forrige Aar; de maa ikke vandes uden i stor Tørke, men naar der har regnet og Jorden er fugtig, er det godt at hyppe dem varlig rundt om hver Kreds, derved komme