den ikke. Den samme Jord, som er taget af Bænken, kommes deri igjen, naar Gjødselen har lagt tildækket de 3 Dage; den fyldes igjennem et Kornsol, og ligger atter 2 a 3 Dage, for at opvarmes af Gjødselen; man lader Lemmerne ligge paa, men lufter lidt i Middagssolen.
Naar der skal saaes, afdeler man gjerne Stykker til hver Sort Frøe, og disse Afdelingsrender bestrøes med Karse. Vil man have Agurker, og har liden Plads, da kan de sættes ved den øverste Kant; thi de blive først store, naar Kaalplanterne optages, og da faae de sin Frihed til at udbrede sig. Naar Frøet er saaet, hakkes det ikke ned som i Sengene, men man strøer en Tomme Jord ovenpaa gjennem et Dørslag, og klapper den fast ned med et Træelaag. Lemmerne lægges paa om Natten, saalænge det er koldt; men naar det bliver mildere, have Planterne godt af Natteduggen. Planterne i en Misbænk maa ikke luges; de vilde ellers let visne af den stærke Hede. Naar de ere udsatte, luger man først deres Plads, og kan da saae Reddikker istedet. Men Haven maa ofte luges, hvis man vil have gode Urter, dette gjelder især om Rodvæxter; thi Erter og Bønner luges ikke efter de ere stenglede, undtagen man seer et og andet Ugræs, der vil sætte Frøe. Persille- og Gullerødder maa ikke luges første Gang, før de have skudt Hjerteblad; det kunne ellers let opluges af Ukyndige, men siden luges de ofte, og er det tørt, da vandes de vel efter Lugningen.
105. Erter.
kunne sættes tidligst af Alt, saasnart Jorden er beqvem
