kunde være nyttig for dem, der ikke eie Fleischers Havebog. Da man ofte har Mangel paa Gjødsel, saa vil jeg tilraade, hvor dette er Tilfældet, heller at dyrke et lidet Stykke godt, end at anvende samme Gjødsel paa et større Areal, og bruge det Ugjødede til Potetes eller andre Ting, der taale mavrere Jord. Man kan ellers selv samle sig en liden Gjødseldynge for Haven ved at lægge alt Lugegræs, der ikke er blandet med Qvægerødder, og alt affaldet Løv i en fast Hob, og komme derimellem al den Fiskeindmad og andet Søl, der falder i Kjøkkenet, og som ikke er tjenligt til Grisemad, Sod af Skorstenen, naar den feies og deslige, og altid tildække dette med Jord eller Løv ovenpaa; kan den blandes lagviis med Gjødsel, saa bliver den saa meget hurtigere god. Den bør Høst og Vaar graves om, saa at det underste kommer op, og om 2 a 3 Aar har man her god Gjødsel. Koegjødsel er den bedste til Haven, da der er for meget Ugræs i Hestegjødsel; men den maa ikke være fersk. Hvor der er Sandjord maa Gjødselen bredes ud over Qvartererne om Høsten før det fryser, ellers har man ikke stor Nytte af den næste Aar. Leerjord kan bedre taale at bie til Vaaren, dog er det ogsaa for den tjenligere at faae Gjødselen under Sneen. Alt Ugræs, der vil løbe i Frøe og formere sig, maa luges bort, endog hvor Urterne ere optagne; vedbliver man hermed hver Høst før Gjødselen lægges paa, saa vil man med Tiden slippe lettere med Lugning om Sommeren. Til Sandjord er det meget godt at blande Gjødselen med Myrejord.
