Kongelige Rescripter, Resolutioner
og Collegial-Breve.
Under K. Frederik den Tredie, 1660—1670.
1660.
25 October. Rescr. (til Lehnsmændene paa Søstæderne i begge Riger), at lade Kongens Aabne Brev anl. Forbud paa Danzig, paa tilbørlige Steder læse og forkynde, og derover siden at holde som vedbør.
28 Octbr. Rescr. (til Peder Reetz og til Hannibal Sehested), ang, at P. Reetz[1] skal i Morgen med begge Rentemesterne møde Rigs-Skatmesteren H. Sehested paa Rentekammeret, og gjøre ham udførlig Underretning om al Kongens Indkomst af begge Rigerne, saavelsom af Lehnene; desligeste ogsaa den Anordning at lade gjøre, at Intet herefter, som Kammeret og begge Rigernes Intrader vedkommer, være sig Forpagtninger, Afregninger, Qvittantser, Mageskifter, Assignationer, Contracter og andet Deslige, som angaaer Indtægt og Udgift, udi Cancelliet expederes, men paa Skatkammeret[2], hvor det henhører.[3]
- ↑ Peder Reetz havde været Rentemester og var da beskikket til Kongl. Cantsler.
- ↑ Senere Rentekammeret kaldet.
- ↑ Cfr. Forordn. 20 October 1773.
28 Octbr. Rescr. (til Herman Gaarman og Lenhart Laursen[1], ang. at kun 2 Mk. d. herefter skal i Told af en Td. Salt, som Nordenfjelds vorder indført, betales.
- ↑ Den Første var General-Toldforvalter Nordenfjelds og den Sidste Tolder i Bergen.
1 Novbr. Bevilling, at det Børnehuus, som i forleden Aaringer[1] udi Bergen stistet var (hvorudi fattige Børn og Andre et ærligt Haandverk kunde lære, at de deres Føde og Ophold med Tiden deraf have kunne) maa nyde Beholdningen af Bergenhuus-Lehns Kirker i 3 Aar, samt herefter de i Bergens By og Lehn, saavelsom paa Havnene i Romsdalen og Nordmør, faldende Fattiges Anpart Confiscation, som efter Toldrullen eller Forordningen om Consumtionen, stemplet eller trykt Papir falder, eller hidtil de Søfarendes Huus sammesteds er fulgt.[2]
- ↑ i Aaret 1646; cfr. (Frimanns) Samling af Stiftelser og Gavebreve 2 D. S. 51. Denne Stiftelse kaldes deels Manufacturet, deels ogsaa Tugthuset, og er nu en Straf-Arbeidsanstalt.
- ↑ See Forordn. 1 Febr. 1797 § 133 samt Told-Lov 28 Juli 1824 § 254; cfr. Anordn. (R.) 29 Aug. 1755 og Benaad. (R.) 1 Juli 1664.