Commercen desto bedre kan tiltage, da skal der forordnes en Over-Kjøbmand for Handelen. Iligemaade skal der forordnes en Byfoged, som hver Onsdag ved otte Klokkeslet om Formiddagen skal dømme udi hvis Sager, som for ham blive indstevnede, og sin Dom videre for Borgermester og Raad, naar paastevnes, forsvare[1]: der skal og være en Underfoged, som Kongens og Byens Interesse skal i Agt have. Herforuden skal og beskikkes en Overformynder for fader- og moderløse Børn, som kan have tilbørligt Indseende med deres Arve-Gods, foruden at have Omsorg tilligemed Sognepræsten, at Ungdommen bliver tilbørlig optugtet og oplært udi Gudsfrygt og dygtig Haandverk[2]. En Byens Kæmner skal og forordnes, til samme Kæmners Bestilling forsvarligen at forestaae[3]. Hvis ulovlig Handel, som ved Kjøbmandskab eller i andre Maader imod Byens Privilegier begaaes enten uden Byen eller inden dens bevilgede Grændser, skal af Underfogden paatales og ved Lov og Ret udføres[4]; og hvis Bøder som deraf falde, vil Kongen sig have forbeholden den tredie Part, siden maa Byen nyde den anden Trediepart, og de Fattige den tredie. — Øvrigheden i bemeldte Christianssand maa alene nyde Eegs- og Grims-Gaarde med underliggende Eiendom (Odderøen undtagen, som efter Bevilling derfra er skilt) samt Skoven, item den liden Mølle, som paa sammes Eiendom er opsat, med hosliggende Stykke Eng[5]; saa og for deres Embede i deres By at maae oppebære lade ligesaadan Accise som Borgermester og Raad i Christiania Kjøbstad[6]. Der maa og i Byen anrettes et Hospital og Vertshuus. Oddernæs Kirke maa herefter forblive et Annex under bemeldte Christianssand, og af Christianssands Sognepræst betjenes[7]. Det Laxe-Fiskerie, liggende udi Topdals Elv, Boens Fiskerie kaldet, maa ligge til bemeldte Christianssand By for sin sædvanlige aarlige Afgift til Kongen, dog at hvis som over den ordinaire aarlige Afgift vindes kan, skal forbruges til Skolen og Kirken, saavelsom dessen Betjente[8]. — Dog . . . . . . .[9].
30 Juli. Rescr. (til Statholder Iver Krabbe), ang. at tilrette hjælpe Borgerskabet i Christiania, naar Indqvartering, Grundskat eller andre Contributioner paakomme, som Geistligheden, Kongelige og Militairiske Betjente, hvilke Handel og Næring bruge, eller Huse i Byen have, vedkomme kunne; men dersom Nogen sig modvillig skulde betee, da Saadant Kongen at tilkjendegive[10].
30 Juli. Bevilling, at Borgermester og Raad i Bergen deres naadigst bevilgede Løn for deres Bestilling, som er aarlig 2400 Rdlr., maae herefter oppebære og annamme udaf bemeldte Byes Lastpenge, saavidt som det sig bedrage kan, og Resten af den sædvanlige Viin-Accise og Prøv-Penge, som Borgermester og Raad i bemeldte By hidindtil altid skal have fulgt[11]; desligeste at maae tilligemed de Fattige nyde og oppebære Ringe-
- ↑ See Rescr. 8 Juni 1759 og Frd. 11 Aug. 1797; cfr. Bev. 11 Sept. 1719.
- ↑ See N. Lovs 3 B. 20 Cap. og Rescr. 25 Juli 1788.
- ↑ See N. Lovs 3 B. 5 Cap., og Resol. 16 April 1825.
- ↑ See Priv. 1738, § 5.
- ↑ See Confirm. 29 Jan. 1672, § 5.
- ↑ See Circul. 21 Sept. 1793, cfr. Prom. 7 Febr. 1784.
- ↑ Er siden derfra skilt (Top. Journ. 10 Hefte S. 77 f.), men atter henlagt dertil ved Rescr. 1 Nov. 1805, hvilket igjen blev forandret ved Resol. 16 Sept. 1825.
- ↑ Denne Henlæggelse af Boens Fiskerie til Christianssand er neppe bleven iverksat; see Top. Journ. 10 H. S. 72.
- ↑ Ligesom Slutningen i forest. Christianias Privilegier.
- ↑ See N. Lovs 2—6—2 og Lov 24 Aug. 1833.
- ↑ Menes forandret eller ophævet ved senere Anordninger, især R. 27 Oc-
