Og til bemeldte Throndhjems desto bedre Flor og Tiltagelse vil Kongen, at alle Udliggere paa Landet skal afskaffes, saa at ingen Borgere herefter paa Landet skal maae residere, men Alle flytte til Throndhjems By, og der bygge, under vilkaarlig Straf som Kongl. Mandaters Overtrædere. Desligeste skal alt det skadelige Landprangerie af Bissekræmmere og Uprivilegerede alvorligen være forbudet, saa og Præste-Tjenere, Bønder, Væremænd og Bergverks-Folk være formeent med Bonden paa Landet at handle, men saadant Kjøbmandskab udi Byen at skee. Og paa det Næringen iblandt Borgerskabet saaledes kan deles, at den Ene saavelsom den Anden deraf tilbørligen kunde leve, da skal ingen Borger i Throndhjem, som holder aaben Krambod, maae seile paa Nordlandene, og tvertimod de, som seile paa Nordlandene, ikke at maae holde aaben Krambod der i Byen. Throndhjems Borgere, som have af Arilds Tid havt deres Leie og Tilhold udi Nordlandene med deres Handel og Kjøbmandskab, maae den uformeent bruge; uden Jorddrottens, Leilændingers, Fogders eller Andres Forandring, naar Bonden ikke imod Landsloven forhindres[1]. Dog skal Ingen formenes, Borgerskab der i Byen at tage, naar han vil boe i Byen, der holde Dug og Disk, og efter sine Vilkaar bære Byens Tynge, lige med andre sine Medborgere, helst naar han fremviser rigtig Afsked fra de Steder, som han kommen er. Men ingen Fogder Nordenfjelds maa tilstædes at tage Borgerskab i Throndhjem, saalænge han der Foged-Bestillingen betjener. Med udlændiske Skibe at beseile Nummedal og Helgeland skal forholdes efter den Norske Told-Ordinantse[2]. Fedevarers ulovlige Udførsel skal alvorligen være forbuden, og dermed efter Norges Lov forholdes[3]. Eftersom og erfares, at Ørkedalen ikke skal ligge uden tre Miles Vei fra Throndhjem, da er Kongen tilfreds, at det Marked, som i Ørkedal nu holdes, maa, Byen til Bedste, did transfereres[4]; saa og, at hver Løverdag maa aarligen holdes af næste omliggende Bønder et ugentligt Axeltorv i Throndhjem, dog at Ingen, som ikke vil didkomme, dertil tvinges[5]. De, som formedelst Ildebrand øde Pladse ved almindelige Gader have, og dem til Hauger forbruge, skal tiltænkte være, slige Pladse enten selv inden tre Aars Forløb at bebygge med sædvanlig Huse- og Kjøbstæds-Bygning, eller dem til Andre inden bemeldte Tid at sælge, under bemeldte Pladses Forbrydelse. — Dog . . . . . .[6].
30 Juli. Stavanger Kjøbstæds Privilegier[7].
Af synderlig Gunst . . . . . .[8] souveraine Arve-Regjering. — Kongen vil og alvorligen og strengeligen have forbudet og afskaffet alt den Landprangerie og Brug, som paa Landet i Stavanger Amt findes og begaaes; men alle Varerne, som paa Landet falde, saavelsom andre der til Lehnet ankommende Varer at føres til Stavanger By, og der sælges. Der maa og i bemeldte Stavanger By hver Løverdag holdes en Torvedag af de næste omkringliggende Bønder, dog at Bønderne mod deres Villie eller Beleilighed ikke tvinges dertil, eller formenes at føre deres Varer til Byen og dem sælge andre Dage i Ugen, naar dem lyster. — Dog &c.[9].
- ↑ See Frd. 5 Sept. 1787 (forsaavidt Senjens og Tromsø Fogderi ang.) og Lov 27 Juli 1830.
- ↑ jfr. den Norske Told-Rulle og Ordinants af 8 April 1662.
- ↑ See Frd. 1 Febr. 1797.
- ↑ See Rescr. 14 April 1747.
- ↑ See Rescr. 4 Jan. 1797 og 12 Decbr. 1806.
- ↑ Ligesom Slutn. af forest. Christianias Privilegier.
- ↑ See A. B. 25 Aug. 1662, Confirm. 28 Aug. og 21 Nov. 1671, samt Rescr. 1 Marts 1690, § 11, med Note.
- ↑ Ligelydende med Begyndelsen af forestaaende Privil. for Bergen.
- ↑ Som Slutn. i forest. Privil. for Christiania.
