stæd Christiania udi Norge med Borgermestere, Raadmænd og menige Borgere sammesteds udinden sin Kongelige Hegn, Værn, Fred og Beskjermelse, besynderligen at ville beskjerme, forsvare og fordægtige[1] til alle Rette. Sammeledes, af samme Gunst og Naade fuldbyrder og stadfæster Kongen nu med dette Aabne Brev alle de Friheder og Andet, som fremfarne Konger, samt Han Selv før denne Sin Regjerings Forandring dem stadfæstet haver (paa Opslo lydende), ved deres Fuldmagt at blive udi dens Ord, Puncter og Artikler, og herefter at forstaaes Alle og Enhver om Christiania, eftersom de i alle Maader udvise og indeholde, efter Kongens Hr. Faders og eget forrige udgivne Brevs Lydelse, saavidt de hidindtil i lovlig og uforanderlig Observants været have, og ikke stride mod Kongens itzige souveraine Arve-Regjering. — Og til bemeldte Christianiæ desto bedre Flor og Tiltagelse vil Kongen alt Kjøbmandskab paa Landet alvorligen have forbudet, saa at ingen Præster eller Fogder paa Landet noget Kjøbmandskab herefter maae bruge; ikke skal Borgerne maae bruge nogen Mascapie med fremmede Fogder, Skrivere og Præster eller deres Tjenere, langt mindre med Bønder eller løse Karle; men, dersom nogen Borger i saadant Landprangerie antræffes, da Varerne at være forbrudte i 3 Dele, een til Kongen, den anden til Byen og den tredie til den, som det aabenbarer. Bønderne udi Lier og paa Eger deres Handling med Fremmede skal være afskaffet, og forbudet store Bjelker her at hugges og føres til Ladestedet[2]. Iligemaade ogsaa, at alt Land-Kjøbmandskab og Landbrug for Borgerskabet skal være afskaffet, uden en Reise fra Byen udi Høsten at kjøbe Slagte-Fæ. Og eftersom billigt eragtes, at Enhver sit lovlige Tilkrav tilrette forhjælpes, da skal Fogderne paa Landet ikke maae være Borgerskabet forhinderlige i deres retmæssige Gjelds Fordring hos Bonden. Dersom Nogen sig skulde fordriste, Byens Vagt at overfalde, eller i andre usømmelige Gjerninger betrædes og paa ferske Gjerninger angribes, da skal Saadanne for fine tilbørlige Dommere og til sit rette Værnething for sine Bedrifter søges og tiltales til Straf som vedbør. Og eftersom beklages, at Byens Mark ved Tørvegrøft forgraves, da skal Ingen herefter være tilladt uden Øvrighedens Villie og Minde Tørvene at grave paa Byens tilhørige Mark. Dersom nogen Borger skulde findes, som sig modvillig udi sin Anpart af paabudne Contributioner at udgive skulde anstille, da maa saadanne overhørige Borgere pantes; men om nogen af dem, som ikke under Byens Ret er, skulde sidde overhørige til Kongen og Byen at udgive hvis dem med Rette bør, da skal Saadant Kongen tilkjendegives, paa det at tilbørligt Middel, til Saadant at remedere, kan angribes[3]. Dersom Nogen sig skulde tilfordriste, Byens Øvrighed med Skiends-Ord eller paa andre utilbørlige Maader at antaste eller overfalde, da bør saadan En tilbørligen derfor tilrettesættes, og ved ordentlig Proces efter Landsloven straffes[4]. Det eragtes ogsaa billigt, at Alle og Enhver, som Huse og Gaarde i Byen have, lige ved andre i Byen boende proportionaliter contribuere og udgive til Byens Tjenere, Vandposterne[5], Gadernes og andre Byens Fornødenheder at underholde, som de selv tilligemed nyde og have Gavn af[6]. Naar noget Kjøbmands-Gods eller Varer i bemeldte Christiania confisqveret vorder, da maa den, som det fradømmes, for billig Priis, og saasom en Anden derfor giver, vel samme sine confisqverede Varer igjen nyde (med mindre Kongen Selv dem lader begjere. eller have vil); dog at den ordinaire Told deraf erlægges[7]. Efterdi og de Fremmedes Handel præjudicerer Borgerne og Kræmmerne i bemeldte Christiania, da vil Kongen, at ingen fremmede Kræmmere maae med smaa Vægt eller Maal handle eller sælge deres Varer her i Byen, videre
