(Eftersom dem var til Skade, at Bergens Borgere den 7 Octbr. 1660 med dem var deri forundt fælles Handel[1].
8 Juli. Rescr. (til Kammer-Collegium), ang til Toldstederne at udstæde Ordre om 4 Rdr. Told af hver Tønde Sæbe, som fra fremmede Steder i Kongens Riger og Lande indføres.
14 Juli. Confirmation[2] paa de et Kobberverk i Meldalen imellem Lykken og Fagerlien under 23 Mai 1657 givne Privilegier[3], (da forundte efter Participanternes Ansøgning, saasom den allerhøjeste Gud Riget Norge med underskedlige Bergverker og Erts rigeligen har velsignet, og endnu daglig velsigner, saavelsom nylig i Meldalen, imellem Lykken og Fagerlien udi Throndhjems Lehn nogen Kobber-Ertsgange og Fundgruber er befundet, hvilke Participanterne derudi agte at bruge, og med Arbeidere og Folk samt andre Nødvendigheder forsyne, desligeste ogsaa næst Guds Hjælp paa egen Bekostning og Forlag til continuerligt Realverk at ville indføre og fortsætte).
§ 1. Bemeldte Lykkens Bergverk skal følge foreskrevne Participanter og deres Arvinger til evindelig Brug og Eiendom, og dem uden nogen Mands Paatale, Hinder eller Indpas, i hvad Maade det og være kan, være tilladt, samme Bergverk herefter at nyde og bruge, saa og derover at skalte og valte, som de sig bedst og tjenligst eragte; dog skal de derimod være tiltænkte, foreskrevne Bergverk efter sædvanlig Bergordnings-Maneer at fortsætte. § 2. Dem forundes tre Mile fra Gruben at regne i alle Hjørner, og det rundt omkring udi Circumferents om den Grube, som nu funden er, udi hvilken Circumferents de maae nyde alle Kongens og Kronens saavelsom Lehnets Skove, Strømme og Elve, som de bedst veed og kan; dog maae bemeldte Participanter ikke komme Indsets-Hytte nær paa fire Miil, paa den Side, Sted og Hjørne, som bemeldte Hytte nu er liggende. Men herforuden skal ingen andre i bemeldte Lykkens Circumferents, end forskrevne Participanter, være tilladt nogen Erts eller Fundgruber udaf hvad Metal det og være kan, gamle eller nye Gange, saavelsom Skove, Fosser, Vandfalde at nyde eller til Brug bevilges og optages, undtagen forskrevne Participanters egen Consents og Tilladelse, men dem alene at være tilladt saadant at opsøge, skurve og skurve lade og til Brugs optage og fortsætte. § 3. Alt det Folk, hvormed Grube og Hytter nødtørftig belægges og forsees af hvad Nation det og være maa eller kan, maa altid være frie for Skat, Udskrivning og anden Besværing. § 4. Alle Gruber, Smelt-Hytter, HammerMoller og alle andre Huse, som bemeldte Lykkens Participanter paa egen Bekostning allerede have opbygt, eller herefter opbygge lade, skal dem eller deres Arvinger for Eiendom tilhøre, saalænge de samme Verk efter Berg-Maneer bruge og fortsætte. § 5. Dersom og bemeldte Participanter skulde foraarsages Hytter eller Hammere udenfor tre Miles Circumferents andensteds at henlægge, vil Kongen dertil forunde dem, naar derom anmodes, fornøden Skov, Vand, Elve og Strømme paa de Steder, hvor det Ingen kan være til Skade, eller kan haves udi Eiermandens Minde. Hvis Kul, Sæt- og Røst-Veed saavelsom Bygnings-Tømmer, eller alt andet Tømmer, som til bemeldte Kobberverk behøves, maae Participanterne, uden nogen Afgift, udi
- ↑ See Bevill. 2 Octbr. 1663.
- ↑ Meddeelt Selius Marselius. See Rescr. 29 Decbr. 1691, Berg-Ord. 23 Juni 1683, og Privil. 25 Aug. 1687 samt Berg-An. 7 Sept. 1812 og Lov, hvorved dens 78, 79 og 83 §§ sættes ud af Kraft, af 1 Juli 1816.
- ↑ Privilegierne af 1657 ere indrykkede i Schønings Beretning om det Meldalske eller Lykkens Kobberverk, i Throndhjemske Selskabs Skrifter 3 D. (Kbhvn. 1765 8). S. 350—59.
