pel, (Confusion at forekomme, da det ei er indrettet saaledes, som den Kongl. Tjenestes Forretning udkræver)[1].
- ↑ Den Cancellie-Instrux paa Tydsk uden Datum, som er trykt i Suhms Nye Samlinger 3 B. S. 164-74, er formodentlig en Frugt af dette Rescr.
16 Decbr. Aabent Brev, om hvilke Studiosi til Examen Theologicum maae annammes, samt med Attestation og Dimission (om de dygtig vorde befundne) expederes, nemlig (indtil Klosteret og andre Beneficia kommer i forrige gode Esse igjen): først Uformuende, dernæst de der have den største Deel af deres biennio in studiis Academiæ opholdet, og flittige været.
24 Decbr. Rescr. (til Statholderen Hr. Iver Krabbe), ang. Postvæsenet i Norge, at dermed rigtig forholdes, og Postbønderne, som ei hastig befordre Posten, straffes[1].
- ↑ See Forordn. 4 Aug. 1758 og Pl. 12 Juli 1798.
1662.
9 Januar. Privilegium for Georg Orse paa et Staalverk i Brunlaug-Lehn paa Næsset ved Helleset, og ingen flere Staalverker i Norge anrettes[1].
- ↑ See Priv. 19 Mai 1668 og 14 Maii 1673.
6 Febr. Bevilling, at Indvaanerne i Flensborg maae, lige med andre Undersaatter, beseile de Russiske Havne norden om Vardøhuus, dog med Kongens sær Pas hvert Aar.
19 Febr. Rescr. (til Borgermester og Raad, i Bergen og i Throndhjem), ang. at Byens Privilegier skal overholdes i Henseende til Handel paa, samt rigtig Vægt og Maal i Nordlandene, (da disses Indbyggere have klaget derover, især høie Priser paa Varer, som tilbringes)[1].
- ↑ See Privil. 30 Julii 1662, 29 April 1702 og 5 Febr. 1732, cfr. For. 20 Oct. 1813.
19 Febr. Rescr. (til Throndhjems Capitel), ang. Øxnæs, Langenæs, og Sortelands Kirkers[1] Vedligeholdelse af de Canniker, som deres Indkomster annamme.
- ↑ i Vesteraalen. See Lov 1 Aug. 1821.
20 Febr. Rescr. (til Lehnsmændene i Norge), ang. at brøstfældige Kirker skal strax af dem, som Kirketienderne nyde, repareres.
24 Febr. Rescr. (til Biskoppen i Throndhjem, Mag. Erik Bredal), ang. hans Fritagelse for Visitats i Finmarken, naar den ved en gudfrygtig og dygtig Provst af Nordlandene forrettes.
3 Marts. Aabent Brev, at Laugmændene i Throndhjems Lehn skal ydes sædvanlig Laugmands-Told og Mikkels-Korn, og Tolden, naar Kongens Anpart Tiende tages, (da det blev negtet, endskjøndt Forordninger af Kongens Farfader og Fader det byde)[1]
- ↑ See Forordn. 11 Aug. 1797 og Skatte-Lov 1 Julii 1816 §. 1 Nr. 16.
10 Marts. Rescr. (til Hannibal Sehested, det Toldforvalterne at forstændige), ang. at Hertug Christian Adolf af Sønderborg hans Undersaatter maae i Kongens Riger og Lande nyde samme Frihed med Tolden som Kongens egne Undersaatter[1].
- ↑ See A. B. 15 Nov. 1670 og R, 6 Febr. 1672 med Note.
