pel, (Confusion at forekomme, da det ei er indrettet saaledes, som den Kongl. Tjenestes Forretning udkræver)[1].
16 Decbr. Aabent Brev, om hvilke Studiosi til Examen Theologicum maae annammes, samt med Attestation og Dimission (om de dygtig vorde befundne) expederes, nemlig (indtil Klosteret og andre Beneficia kommer i forrige gode Esse igjen): først Uformuende, dernæst de der have den største Deel af deres biennio in studiis Academiæ opholdet, og flittige været.
24 Decbr. Rescr. (til Statholderen Hr. Iver Krabbe), ang. Postvæsenet i Norge, at dermed rigtig forholdes, og Postbønderne, som ei hastig befordre Posten, straffes[2].
1662.
9 Januar. Privilegium for Georg Orse paa et Staalverk i Brunlaug-Lehn paa Næsset ved Helleset, og ingen flere Staalverker i Norge anrettes[3].
6 Febr. Bevilling, at Indvaanerne i Flensborg maae, lige med andre Undersaatter, beseile de Russiske Havne norden om Vardøhuus, dog med Kongens sær Pas hvert Aar.
19 Febr. Rescr. (til Borgermester og Raad, i Bergen og i Throndhjem), ang. at Byens Privilegier skal overholdes i Henseende til Handel paa, samt rigtig Vægt og Maal i Nordlandene, (da disses Indbyggere have klaget derover, især høie Priser paa Varer, som tilbringes)[4].
19 Febr. Rescr. (til Throndhjems Capitel), ang. Øxnæs, Langenæs, og Sortelands Kirkers[5] Vedligeholdelse af de Canniker, som deres Indkomster annamme.
20 Febr. Rescr. (til Lehnsmændene i Norge), ang. at brøstfældige Kirker skal strax af dem, som Kirketienderne nyde, repareres.
24 Febr. Rescr. (til Biskoppen i Throndhjem, Mag. Erik Bredal), ang. hans Fritagelse for Visitats i Finmarken, naar den ved en gudfrygtig og dygtig Provst af Nordlandene forrettes.
3 Marts. Aabent Brev, at Laugmændene i Throndhjems Lehn skal ydes sædvanlig Laugmands-Told og Mikkels-Korn, og Tolden, naar Kongens Anpart Tiende tages, (da det blev negtet, endskjøndt Forordninger af Kongens Farfader og Fader det byde)[6]
10 Marts. Rescr. (til Hannibal Sehested, det Toldforvalterne at forstændige), ang. at Hertug Christian Adolf af Sønderborg hans Undersaatter maae i Kongens Riger og Lande nyde samme Frihed med Tolden som Kongens egne Undersaatter[7].
- ↑ Den Cancellie-Instrux paa Tydsk uden Datum, som er trykt i Suhms Nye Samlinger 3 B. S. 164-74, er formodentlig en Frugt af dette Rescr.
- ↑ See Forordn. 4 Aug. 1758 og Pl. 12 Juli 1798.
- ↑ See Priv. 19 Mai 1668 og 14 Maii 1673.
- ↑ See Privil. 30 Julii 1662, 29 April 1702 og 5 Febr. 1732, cfr. For. 20 Oct. 1813.
- ↑ i Vesteraalen. See Lov 1 Aug. 1821.
- ↑ See Forordn. 11 Aug. 1797 og Skatte-Lov 1 Julii 1816 §. 1 Nr. 16.
- ↑ See A. B. 15 Nov. 1670 og R, 6 Febr. 1672 med Note.
