§ 9. Og skal Kirkerne herefter selv nyde deres Anpart Tiende; og naar Kirkernes Tiender vorde ledige, da skal de bortfæstes til dem, som meest ville give, dog at Sognemændene blive der nærmest til, om de ville give saa meget som nogen Anden. § 10. Hvis og nogen Kirke af Indkomsters Mangel forfalder, og ikke nødtørftig vedlige kan holdes, eller nogen Præst for Kaldets Ringheds Skyld ikke kan have sin nødtørftige Underholdning, da vil Kongen, naar Han underdanigst derom besøges, om dets Leilighed lade forfare, og derefter nødtørftelig lade forsyne. § 11. Naar nogen Præst ved Døden afgaaer, da skal hans Provst med 2 Præster i samme Herred, eller om Provsten selv var død eller forhindret, da i hans Sted en anden Præst af samme Herred, være over Skiftet, og efter Lov og Ret dermed forfare. § 12. For Liigprædiken, som paa Landsbyerne af Præsterne at holdes begjeres, maae de annamme, hvis de Interesserede dem godvilligen give vil. Og vil Kongen naadigst, at Præsterne skal herefter være frie for al Indqvartering; ei tvivlendes, at de, deres Børn og Efterkommere saadan . . . .[1] forbliver.
- ↑ Dette Udeladte som i Slutningen af Adelens Privilegier.
3 Juli. Rescr. (til Stats-Collegium), ang. at give Betænkende hvorledes en vis Indkomst kan forskaffes til at stoppe nødvendige Udgifter med til Regjeringens Førelse og Landets Beskjermelse, hvortil Rigernes itzige Intrader ingenlunde forslaae
14 Juli. Aabent Brev, at Flensborg Byes Indvaanere ei her udi Kongens Riger Danmark og Norge skal svare høiere Told end Rigernes[1] egne Indvaanere: (Byen, som i forleden Feidetid har taget Skade, paa Fode at bringe[2].
- ↑ Flensborg ligger nemlig i Hertugdømmet Slesvig.
- ↑ See Rescr. 20 Mai 1675, og Frd. 1 Febr. 1797, samt Freds-Tractat 14 Jan. 1814.
19 Juli. Instruction for Hann. Sehested m. Fl. til Arvehyldingens Modtagelse i Norge, m. v.[1]
- ↑ Trykt i C. Krohgs Juridisk Archiv Nr. 1 S. 11-18.
21 Juli. Neben-Instruction for de Samme[1].
- ↑ Sammesteds S. 18-20.
7 Aug. Revers af Norges Stænder til Hans Kongl. Majestæt paa Arve-Rettigheden og Souverainitet[1].
Vi underskrevne den stormægtigste, høibaarne Konning og Herre Hr. Frederik den Tredie, Danmarks og Norges, Venders og Gothers Konning, Hertug udi Slesvig, Holsteen, Stormarn og Ditmersken, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst, vores allernaadigste Herre og Konge, Hans Tjenere og Undersaatter af den Adelig, Geistlig og Borgerlig Stand udi Norges Rige, bekjende og gjøre vitterligt for Os, vore Arvinger og Efterkommere, at, saasom vore Medbrødre den Adelig, Geistlig og Borgerlig Stand i Danmark haver med en sær Act[2] foruden deres Arvehyldings-Eed fuldkommeligen forklaret og stadfæstet Hans Majestæt Arve-Rettighed paa Mandlig og Qvinde-Linien, samt des absolut Souverainitet: saa have vi, som de der erkjende, at Hans Kongelig Majestæt ei mindre for Norges end for Danmarks Rige
- ↑ Dette Document, som i K. Frederik den Fjerdes aabne Brev af 4 Sept. 1709, hvorved Konge-Loven kundgjordes, kaldes de Norskes ”Enevolds- Arve- Regjerings-Act,” haves trykt ordlydende efter Gjenpart i C. Krohgs Juridisk Archiv Nr. 1 (Kbhvn. 1803. 8.) S. 1-6, dog uden Underskrifterne, hvilket Aftryk man her har fulgt. See Freds-Tractat 14 Jan. 1814 og Aabent Brev af 18 s. M. samt Grundlov af 17 Mai 1814 og af 4 Nov. s. A. Jfr. Samlinger til det norske Folks Sprog og Historie 3 B. S. 597-602.
- ↑ Hos Fogtman læses: ”Revers”
