følgende Aar efterladt, saa de imidlertid ikke dermed skal blive graveret eller besværet; — ikke paatvivlendes, at jo Adelen saadan Kongelig Naade med skyldig Underdanighed saa erkjender, at de sig udi høieste Maade beflitte, og lader være angelegen Saadant imod Kongen og Hans Kongelige Arvinger med tilbørlig Lydighed og bestandig Troskab at demerere; hvorimod Kongen vem Alle og Enhver med Kongelig Hyldest og Naade tilgedan og bevaagen forbliver.
24 Juni. Privilegier for den Geistlige Stand[1].
Gr. Frederik. . . . . . . .[2] bevilges,
Og derfor den Geistlige Stand især, paa deres underdanigste Ansøgning og Begjering, efterfølgende Privilegier naadigst givet og bevilget: § 1. Hvis Kongen herefter hos Geistligheden vil have udrettet, skal ved Bisperne, og særdeles hos Enhver udi sit Stift directe efter Kongens egen naadigste Ordre, og ikke ved Lehnsmændene eller deres Fuldmægtige, forrettes. § 2. Dersom saa skede, at Nogen herefter een eller flere Bøndergaarde skulde nedbryde, Jorden til Avls- eller Lade-Gaarde at bruge, eller og Avlsgaarde at oprette, da skal dog Geistligheden eller Kirkerne deraf, saavelsom Kongen selv, eller dem, hvilke Kronens Anpart Tiender efter sær Benaading kan have at oppebære, Tienderne og tilbørlig Rettighed være forbeholden, saa at dem deres aarlige Indkomst uforkrænket forbliver. Og hvis Bøndergaarde før denne Tid ere lagte under Avlsgaarde, eller deraf Sædegaarde oprettede, derom vil Kongen gjøre sær Anordning, hvorledes dermed skal forholdes. § 3. Jus Patronatus til nogen Kirke skal efter denne Dag Ingen tilstædes, uden dem, som Kongen dertil naadigst privilegeret haver, eller i Fremtiden privilegerendes vorder. Dog at Enhver, som saadan Jus Patronatus haver eller bekommer, sine underhavende Kirker forsvarligen vedligeholder, saafremt han saadan Høihed og Benaading ikke vil have forbrudt. § 4. Af synderlig Naade bevilges og tillades ogsaa hermed, at enhver Præst sig maa tilforhandle den Præstegaards Bygning, som han og boer udi, og derom med Kongens dertil Deputerede accordere; og skal hans Successor udi Kaldet betale hans Arvinger samme Bygning og dens Forbedring efter 2 næste Præsters og 2 bedste Sognemænds Vurdering, dog saa at Vurderingen sig ikke strækker over 500 Slettedaler. § 5. Præste- og Annex-Gaarde, samt hvis der er lagt Noget ad mensam, maae Præsterne herefter nyde, saasom de dem af Arilds Tid med Rette nydt have; men hvis kan bevises, Noget deraf med Uret at være bortkommet, skal det dem restitueres. § 6. Og, eftersom Præsterne udi Recessen og sær Forordninger, endog Forseelsen er heel ringe, med haarde Straffe trues, da vil Kongen saadan Straf, om nogen Præst sig af menneskelig Skrøbelighed udi sit Embede saaledes skulde forseet, efter Circumstancernes Beskaffenhed og Enhvers forrige Levnet og Skikkelighed herefter naadigst mitigere og forlindre, ei paatvivlende, at enhver af dem sig jo sin Stand og Embede noksom erindrer, og denne Kongelige Mildhed og Naade ikke misbruger. §. 7. Og dersom nogen Præst skulde blive tildømt, nogen Bøder at udgive, da vil Kongen samme Bøder til fattige Præste-Enker have naadigst bevilget og forundt, i hvo og Jus Patronatus kunde tilhøre. § 8. Sædedegne paa Landsbyerne skal Boliger udvises saaledes, at de derudi kan holde Skole til Ungdommens Underviisning og Lære.
- ↑ Disse Privilegier, der ere confirmerede d. 15 Decbr. 1670 og 15 Febr. 1701, antages, især paa Grund af Udtrykkene i bemeldte Confirmationer, at være givne ligesaavel for Geistligheden i Norge, som i Danmark, for hvilket sidste Rige dog nogle af Bestemmelserne (f. Ex. den i § 4) vare særegne. For øvrigt er dette Konge-Brev for Tiden af liden praktisk Betydenhed, da dets Indhold deels er optaget i Lovbogen af 1687 især sammes 2den Bog) og senere Lovbestemmelser deels forandret og bortfaldet.
- ↑ I Alt ligesom Gr. udi næstforegaaende Adelens Privilegier.
