for Udskrivning, Skydsfærd, Skat, Indqvartering og andre sædvanlige Besværinger være exemt og forskaanede; dog skal Bønderne pligtige være, efter Norges Lov, som sædvanligt, at holde Veie og Broer vedlige. Desligeste skal Bergbetjentene ei anden Ret end Berg-Retten være undergivne. Item hvad Brøde og Straffe, som nogen af Berg-Officerer og Betjente kan vorde tilkjendt at give, det skal alene Participanterne være henfalden, og af deres Fuldmægtige oppebæres, og til nødtørftige og arme Bergfolks Underholdning og Ophold alene anvendes, og ingen Anden sig dermed befatte. § 6. Bønderne og Almuen over al Lessø-Sogn skal være pligtige, til Verkets nødvendige Arbeide og Forretning, for saadan rigtig Betaling, som de og Participanterne kan forenes om, sig at lade bruge; men dersom Bønderne sætte deres Arbeide for høit og ubilligt, da skal de lade sig nøie med hvis Berg-Amtet efter Stedets Beskaffenhed og Leilighed billigt eragter. § 7. Bemeldte Verks Participanter maae til Verkets desto bedre Fortsættelse derunder nyde en Kongens liden Plads, ned imod Gruberne liggende, kaldet Døset, og skal skylde en halv Hud; men hvis andre deromkring liggende Gaarde og Gods, som til Verkets Brug beleiligt eragtes, og uforbigængeligen behøves, skal haves med Eiermændenes Villie og Minde; men, dersom de ikke saadanne Gaarde godvilligen til Verkets Nødtørft ville afstaae, da skal de forpligtede være, imod første Fæstes Erlæggelse, eller efter uvillige Mænds Kjendelse, det til Verkets Bedste at afstaae, dog at Kongen eller Andre, som Godset eier, paa deres Indkomst, Rettighed og Herlighed Intet afgaaer. Iligemaade skal dem og til bemeldte Verks Nytte og Brug indrømmes og indhegnes efterskrevne Sæter-Marker, nemlig Væssen-Sæter, Ordulle-Sæter, Sandgro-Sæter, Knibe-Sæter, Tand-Sæter og Dor-Sæter, hvorimod de, som samme Sætre have, igjen have at flytte i andre Sætre med deres Fæ om Sommeren. § 8. Saafremt at bemeldte J. Irgens og J. Philipsen, eller deres Medparticipanter, mere Jern, eller anden Slags Metalliske nye eller gamle Erts-Gænger, uden denne forbemeldte Circumferents paa andre Steder deromkring kan antræffe, optage eller føre til Brugs, da skal dem og dertil disse Kongl. Privilegier uden nogen Exception, i hvad Maade det og være kan, iligemaade fuldkommen være forundt og bevilget. § 9. Bemeldte J. Irgens og J. Philipsen, deres Efterkommere og Participanter, maae for billig Betaling nyde og bekomme fornøden Skydsfærd for dem, deres Tjenere og Gods til og fra Verket, saa tidt behøves. § 10. Og, eftersom fornævnte J. Irgens og J. Philipsen dette forbemeldte Jernverk paa deres egen Forlag og Bekostning allerede have antaget, saa og sig erklæret det saavelsom andre Metal-Gange eller Gruber, som inden eller uden bemeldte Circumferentse herefter ved Guds Velsignelse ydermere kunde findes og opdages, af dem eller deres Efterkommere med Kongens Tilladelse at bringe til Optagelse, Brug og Fortsættelse af yderste Formue og Evne, da skal dem og deres Efterkommere og Participanter herved for Kongen og Sine Arvinger aldeles forundt og tilladt være, selv eller ved deres Fuldmægtige samme Verk at dirigere, forvalte, bebygge, fortsætte, forpagte, pante eller afhænde, saaledes som de selv tjenligst og fornøden eragte, og som deres egen evindelige Eiendom i alle Maader skalte og valte. § 11. Alle Materialia og Victualia (Silkevarer undtagen), som til benævnte Verks Fornødenhed behøves, maae toldfrie passere, dog at dermed oprigtigen handles, og ingen Underslæb begaaes[1]. § 12. Dersom og med Tiden Verket saaledes kunde tiltage og formeres, at en Prædikant dertil formedelst Folkets Mængde kunde behøves, da maae Participanterne have Forlov sig selv en Præst at tage, saa at dem Ingen imod deres Villie skal forordnes. § 13. Disse forbemeldte specificerede Punkter og Bergverks-Privilegia ere af synderlig Gunst og Naade naadigst forundt og bevilget oftbemeldte Participanter paa foreskrevne Bergverk; og loves herhos for Kongen og Sine Efterkommere, Konninger i Danmark og Norge, Participanterne
- ↑ See Fdg. 1 Febr 1797.
