II.
UDKAST TIL LOVE FOR SOGNESELSKABER
§ 1.
Enhver af Sognet, af hvad Alder eller Kjøn, er Medlem af Sogneselskabet, naar det bestemte Bidrag erlægges til Regnskabsføreren. Uconfirmerede have dog ikke, som enhver Confirmeret, Stemmeret i Selskabet, men udmærke de sig ved Flid eller Færdighed, eller en Vandel, der agtes Belønning værd, da have de, under ellers lige Betingelser, Fortrin til at erholde denne (§ 30). Personer enten for Usædelighed, Uordentlighed eller Forbrydelser berygtede, maae foreslaaes i næste Møde, efterat de have yttret sig om at indtræde, og indlemmes med 2⁄3 Deel Stemmefleerhed. Personer, der, efter deres Indtrædelse i Selskabet, gjøre sig uværdige Æren at være deri, foreslaaes af Formanden til Udelukkelse, hvilket skeer med 2⁄3 Deel Stemmefleerhed, ved Udstrygelse af Medlemslisten, og ved at tilsende Personen hans Bidrag for det Aar, om ikke dette allerede er halvledent. Disse tvende sidste Bestemmelser gjælde ikke om Personer, der vel have udstaaet Straf for Forseelse eller Forbrydelse, men om hvilke nu intet Ondt er bekjendt.
§ 2.
Ethvert tiltrædende, confirmeret Medlem har, ligesom Vi Stiftere have gjort for hverandre, i første almindelige Møde efter hans Indtrædelse, lydeligen at erklære:
„Jeg erkjender Hensigten af dette vort Samfund for at være den: ved en Foreening af Sambygdinger, der, med Hensyn til hele Sognets Vel, ere af lige god og redelig Villie, at kunne give i Gjerningen denne Villie Kraft, saaledes at den udretter noget til Sognets Bedste; samt lover jeg med ærlig norsk Hu, at fremme denne vor Forenings Hensigt af fuld Evne, men først og fremst ved at gjøre mit eget Huus og min egen Vandel til et Vidne om, at jeg holder i Agt og Ære vort Sogneselskabs egne Dyder og Valgsprog: Lærelyst, Vindskibelighed, Tarvelighed; samt ved at antage forbindende for mig dets Love.“