under vedkommende Administrations eller Directions Raadighed“. — „Formanden i ethvert i Forbindelse med det kongelige Selskab for Norges Vel staaende Sogneselskab, eller i den Commission, som dets Bestyrelse ifølge dets Love er overdraget, har Sæde og delibererende Stemme i Districtets Landhuusholdningsselskabs Administration, forsaavidt han tillige er Medlem af Selskabet for Norges Vel. Under lige Omstændigheder har den driftige Landmand, som er Medlem af vedkommende Sogneselskab, eller tillige af Selskabet for Norges Vel, fremfor Andre fortrinlig Adgang til at erholde af Directionen Anbefalinger til Regjeringen, grundede paa vedkommende Administrationers Beretninger, til Laan af de offentlige Laanefonds til Landoeconomiens Forbedring.“ — —
Ved Forening imellem Bygdinger til Bygdens særskilte Bedste, ved Sogneselskaber er det da, at det hele Fædrenelands Vel fremmes. Ja det er ligesaa naturligt, som at et Legems fulde Sundhed beroer paa dets Lemmers livlige Virksomhed: — Vor Bygd skal ikke være et dødt og vantrevent Lem! Vor Bygd skal ikke alene høste Nytten af sit eget Selskabs Virksomhed, men af Amtets Landhuusholdningsselskabs og af det hele store Fædrenelands-samfunds; ja, igjennem dette, af fremmede Landes, saasom af Sverrigs, der i saa Henseende kan være et Mønster. (Haardere Nød, end vi nogensinde have kjendt til, har gjort dette Lands Folk kloge og flittige. Dets i enhver Green vidtdrevne Oeconomie skyldes alene dets egne Borgeres Almeenaand; thi hvad en Regent forhen kunde have opbygget i denne Henseende, nedrive ofte de mørke Skjebne-hvirvler om Efterfølgerens Throne. Borger, Bonde og mangen udmærket Adelsmand sluttede sig da om at værne Fædrenelandets sande Velfærd, dets rigeste Hjelpekilder, selv; og det har holdt Prøve: politiske Storme, Krigsaar og andre Thronens Skyer have ikke adsplittet hiin Almeenaand, der har sikret Folkets Velstand, og gjort Landet æret, ja formaaet at gjøre væsentlige Mangler i dets Statsforfatning, hvilke vi ikke kjende til hos Os, taalelige eller indtil videre dragbare for Folket.
Nu vel! vi Normænd behøve dog vel ikke fremmede Mønstre for at bevæges til noget Godt? Vi have i det store Selskab for Norges Vel Mønster nok for vort Bygdeselskab. Vi ville slutte os til dette; ikke leve, som om vi havde ingen anden fælles Vig-
