dette være. Og saa er det: et Samfund af norske Mænd og Qvinder, i hvem hiin Almeenaand lever, og hvilket H. M. Kongen hædrer med sin Beskyttelse, have antaget hiint den hele Stats egentlige Navn: „et Selskab for Norges Vel“ besluttende med forenede Kræfter at hævde dette Navn, ved at forbedre og ophjælpe Landhuusholdningen, samt alle de Erhvervsgrene (tilsammen: Oekonomien) som Naturen har anviist, og Flid og Snille maatte anvise Fædrenelandet: disse Velværets Kilder, med hvem Frihed, Lykke, den hele Stat blomstrer eller hentørres.
Dette Fædrelandssamfund indbyder Os og enhver Normand og Norqvinde til at ville og virke det Samme; og ogsaa Vi ville følge dette Kald, som baade vor Forstand og vore Følelser saameget billiger: — ja Disse raabe: „det er paa høi Tid“ Hiin med Guds og vore Brødres Hjelp, „ikke for seent.“ Ja ogsaa Vi ville være i dette Samfund, og række vore Hoveder og vore Arme til, med alle de Andres, med kraftig Villie, at omspænde hele Fædrenelandets Vel! Ja ogsaa Vi! — thi ogsaa Vi indsee, at enhver Livshaandtering, for at være agtværdig og sandfordeelagtig, maa ikke tabe det Almeengavnlige afsigte: at den fjerne Bonde eller Fisker kan være almeennyttig og virke veldædig uden for sin Skigaard, om endog blot som Mønster: at vore Næringsveie ere de allervigtigste og maae drives med vaagne Øine, at de og de Redskaber, vore Fædre agtede for uforbederlige, ikke saa med Træghed maae agtes af os; men at Meget meget vel kan og bør forbedres; at vi i vor egen Bygd have som en liden Heel-stat, et lidet Fædreneland at forbedre med samme Iver, det kongelige Selskab anvender paa den hele Store.
O vi maae tilstaae, og det med ligesaamegen Sandhed, som vi tilstaae det gjerne, at vort Norge er i dygtige Hænder, under kloge Øine, en, vel endnu i det hele raa, men herlig Masse at danne til et lykkeligt, velstaaende Land; ja, tag endog Sølvet og Kobberet og Jernet af vore Fjelde, vi ville hygge os i Dalene og sige det Samme. Ere Dalene velstaaende, da skulle vel Bjergene siden gjøre dem rige. Se! hiint Dyb imellem vore Bestræbelser og deres Maal skal det i enhver Green forbedrede Agerbrug fortrinligviis fylde op: det skal opfyldes med Jord, og vi skulle pløie derover, og Velsignelsens Sæd vugge over det Dyb, hvoropaf Manglerne og Klagerne stege, og hvori den Retsindige stirrede med sorgfuld Eftertanke!
