vi ikke den Sandhed udtrykt, der aldeles nødvendigen maa fremskinne af den Enkeltes, som af hele Standens, som af alle Stænders Handlinger, hvis de skulle have Værd og virke til at hiint Navn “et Samfund for Landets Vel“ bliver næsten det hele Folks, og enstydigt med „Stat“; ja den Sandhed hiin hedenfarne Viismand lærte os ovenfor, eller den: Mennesket i al sin Handlen tabe ikke sine Medmenneskers Vel afsigte. For ædel er denne Sandhed til at kaldes alene borgerlig eller politisk: — dens Erkjendelse, præget i Fleerhedens Virken, forædler Staten aldeles til et reent sædeligt eller moralsk Samfund; thi den lærer jo, at enhver Handling skal være Mønstret paa en Dyd; og et saadant Mønster er en rig Gave, der strækker til Alle. Se derfor, Vi der dyrke Jorden og Havet, og tilbringe Livet med de sandest-menneskelige, uskyldigste Sysler, Vi vide, at der er Held for det hele Fædreneland i vor, ja i hver Enkelts velførte Dont; og Vi ville øve den med en saadan Iver og Indsigt, som om Alverden stod om os og vilde lære. — Ja sandelig Landmand, du er ikke forglemt: skarpe Øine følge nu din Plovfure, og de Indsigtsfuldestes Bifald tilraaber Dig og Enhver, der saaledes øver sit skjønne Kald: det, at forskjønne og forbedre en Guds Verden, at berige og opdække mere og mere dette store Fad, Millionerne broderligen skulle sidde om under Himlens store Tag.
Vi have Erfaring for, at endog i den trælkede Stat kan endog en høi Grad af borgerlig Lykke, men dog kun kortvarigen, fremblomstre, naar en Almeenaand, en kraftig Villie for det hele Fædrelands Vel, den Aand, der udtaler sig i hiin Sandhed, fandtes virkende hos en større Deel af Borgerne og forbindende Disse i eenskilte Samfund. Ja disse høihjertede Fædrenelandsvenner, kaldende sig tilsammen Landhuusholdningsselskab, Forening for Borgerheld o. fl. d. formaaede til sine Tider at udslette de Saar, Folket forhen blødede af: dets slette Regjerings Indsegl; — de formaaede, ved forenede Bestræbelser, at udslette Arrene efter Aaget.
Kunde Borgere saaledes og i saadanne Lande end selv virke velsignende for det Hele, er en Almeenaand saa kraftig til Held omendog den er saa indsnørt inden alle Magthaveriets og hævdede Fordommes Lænker, thi den har kolde, uhjælpvillige Voldherskere ovenover sig, og Livegne eller sløve, træge Trælle under sig at virke paa, saa at den ikke tør eller kan udrette hvad den vilde:
