enten han vil fornye Laanet eller ombytte. Den, som boer over 1 Miil borte kan erholde Frist til 3die eller 4die Søndag efter Omstændighederne. Den, som boer over 2 Miil borte, fra 4 til 6 Uger.
§. 6. Forsømmer Nogen at fremstille sig til rette Tid med Bøgerne, da bøde han til Bogsamlingens Casse 6 ß for første Uge. om han endog bragte den Dagen efter, og saa fremdeles for hver Uge, indtil Bogen fremleveres. Saakaldet lovligt Forfald gjelder ikke, da Laantagerne ikke behøve selv at møde.
§. 7. Hvis Nogen fordærver eller forkommer nogen Bog, da bøde han til Bogsamlingens Casse den Værdie, Bogen staaer antegnet for i Protocollen, hvorimod han selv beholder Bogen.
§. 8. Ingen maa udenfor sit Huus udlaane nogen af Bogsamlingens Bøger, med mindre han skulde være boende over 1 Miil ifra Kirken; thi da kunne Deeltagere, som ere Grander, laanbytte, kuns at de erindre, at den staaer til Ansvar for Bogen, som for denne er tegnet.
§. 9. Hvis Nogen, 4 Uger efterat have tegnet sig som Deeltager og erfaret Lovene, ikke indbetaler hvad han er tegnet for; eller hvis Nogen udebliver over den Tid med Bøder, da leies et Bud for at indkræve det Skyldige, hvilket Angjældende har efter Seddel strax at erlægge.
§. 10. Ingen Debitor til Bogsamlings-Cassen udlaanes Bøger. Han taber al sin Ret til Bogsamlingen, indtil han affinder sig med dens Casse.
§. 11. Bøger, som allerede have cirkuleret, kunne, efterat Deeltagerne ere adspurgte, om de have afbenyttet dem, udlaanes til ikke deeltagende fattige Folk.
§. 12. Ingen Bog maa af Bestyreren afhændes uden med alle Deeltageres Samtykke; og da kun for at indkjøbe en anden Bog. Ligesaa forholdes med udslidte Skrifter. Bøger, som udelukkende ere skrevne for Landmanden, samt Snorro Sturlesons Norges Historie, maa alene formedelst Slid afhændes, og da ikkun for fra Ny at anskaffes.