ere, de ere dog blot som Forløbere for den uendelige Fordeel deraf, som ville tilflyde Eder bag Graven; thi I gaae da ikke ligesaa dumme i denne, i Eders Grav, som I stege af Eders Vugge, men meget klogere, meget bedre. Ei er der Tvivl om, at, næst den sædelige Styrke (som dog er den naturligste Følge af Oplysning), vil Viden og Tænkekraft, Tanke- og Indsigtsrigdom der gjøre Udslaget med Hensyn til, hvad Plads vi skulle ansees værdige til at indtage i Aandernes Rækker: i Himlen. O, hvor herligt har ikke Frelseren indprentet os vore høie Pligter imod vor Sjel i Lignelsen om Tjenerne, der modtoge deres Herres Pengetalenter! Den, som havde aagret mest med sit Pund, fik den største Belønning, men den, der nedgrov sit i Mulden, blev udstødt i Mørket.
Lever vel, kjære Landsmænd! Hvo, som har disse Blade, gaae til sin Grande med dem! — Tænker! taler! handler!
II
UDKAST TIL ALMUE-BOGSAMLINGER OG TIL
LOVE VED SAADANNE.
§. 1. Deeltagerne, som alle maae høre til samme Præstegjeld, have hvert 3die Aar, efter Formuesomstændigheder, at indskyde fra 12 til 60 ß i Bogsamlingens Casse, hvis de ere af Almuen; Embedsmænd og de, der af Almuen have Indtægter, betale 1 Spd.
§. 2. Pengene anvendes af Bestyreren til hensigtsmæssige Bøgers Indkjøb, samt til Anskaffelse af en Protocol og af tillukte Boghylder, hvis ikke eget Locale kan anskaffes.
§. 3. For Bogsamlingen søges Plads enten i Sacristiet eller saa nær Kirken, at den kirkesøgende Almue beqvemt kan benytte den.
§. 4. Hver Søndag efter fuldendt Gudstjeneste er Bogsamlingen aaben for Deeltagerne.
§. 5. Enhver Laantager, som boer nærmere end 1 Miil fra Kirken, maa hver anden Søndag fremstille sig med sine Bøger,
