Jeg beder derfor meget og inderligen om, snarest muligt at faae den ærede Directions Beslutning. Jeg haaber det Bedste, og selv om kort Tid at hente dem — at ile til Lehmanns Officin, hjælpe Sætteren, drive, presse, og, naar det om faa Dage er færdigt, bede Directionen om saamange Exemplarer, den finder tilstrækkelige for de Distrikter, jeg vil røre for Sagen i Vinter. Siden kommer jeg igjen efter Flere; thi jeg iler ikke blot Glommen op og Mjøsen rundt; men, til Vaaren, fra Lindesnæs — der dukker jeg ind i de dybe Dale — Sætersdalen, Raabygdelauget opad, Filefjeld langs, Fjordene over, Dovre over — og kommer op ved Agdenæs, naar Løvet guldner i Guldal; men — træffer jeg Mennesker — rigere end Høsten, jeg møder, Sommeren, jeg fløi forbi. Paa Christiania’s Marked kunne Exemplarer uddeles til Bønder, flyve videnom og forberede mange Gemytter, ligesom og blive bekjendte for Mangfoldige, da Bønder, naar de faae noget Trykt fat, gjerne i Qvartererne, hvor de træffe sammen fra de forskjelligste Bygdelag, læse for hverandre; og, inden man veed Ordet af, staaer der en heel Kreds om med sammenbøiede Øren.
Et Almue-Bogsamlingsfond i Christiania og de større Stæder har jeg tænkt at faae istand ved velvillige Gaver af Bøger. De oprettende Sogne-Bibliotheker skulle af dette funderes med Gaver, efter dets Evne, med 20—40 o. s. v. Nummere af Bøger.
Jeg tillader mig endvidere at bede om at erholde et Par Planer og Indbydelser samt Udkast til det Kongelige Selskab for Norges Vel, for paa Reiserne, jeg har fore, efter Evne at virke for dette. Udbyttet af min Flid for dets Formaale, og for det særskilte, jeg har valgt mig — af min Flid for retteligen at kunne hævde Æren af at være Medlem af et Samfund af en saa ophøjet Tendenz, som den at ville omfatte og fremme et heelt Lands — Fædrenelandets jordiske og aandige, himmelske Velfærd — dette og hvad jeg har kunnet udrette derfor, skal blive den høie Direction berettet. Jeg tilbyder mig at være Selskabets driftige Agent.
Jeg seer, her er skrevet, som om jeg var vis paa, at Directionen lider, hvad jeg nu forelægger den. Derom er jeg meget uvis. Aanden deri er jeg derimod vis paa, at de ville lide, og ønske, at alle Selskabets Medlemmer havde den saa.
