overdynge os, mod bedre Tider; da forstørre vi ikke Lidelserne ved Modløshed og Klynken; da anvende ei alle vore Kræfter (thi dertil gav han os dem) og nære ei Menneskefrygt eller Overtro eller Vantro (hovmodig Stolen paa sig selv og Nægten af vor Afhængighed af nogen Gud.)
Jesus siger: „Dersom I elske mig, da holder mine Befalinger.“ Joh. 14, 15.
Jesus siger: „Den, som bliver bestandig indtil Enden, han skal blive salig.“ Math. 10, 22.
Ja, vi elske jo det gode Menneske; vi elske med Kjærlighed den gode Fader — skulde vi da ikke elske det bedste Menneske, den bedste Fader: han, som lod sit Liv for vor Oplysning og Frelse, for Sandheden? Vi lyde en klog Ven: skulde vi ikke lyde den Viseste? Vi ville ære hans Forskrifter og hellige Indstiftelser. Da skulle vi kaldes Jesu trofaste Disciple, ved Jesu Christi Fortjeneste Forløste, gode, retskafne, lykkelige, gudfrygtige, Christne Mennesker, velbehagelige for Gud og den gode Næste! Men ogsaa Andre som ikke iagttage de christelige Indstiftelser, kunne af den samme menneskelige Fornuft, hvoraf Frelseren tog sine Lærdomme, udlede Reglerne for deres Liv, for Hvad de skulle gjøre. Disse ere da ogsaa Guds gode Børn, dydige, retskafne Mennesker. Men som disse og ere sjeldnere iblandt dem, der mangle Christi Velgjerning, saa er dog deres Dydsattest plettet med Vildfarelser. Da vi ogsaa kunne undgaae disse, naar vi læse Jesu hellige Lære i Bibelen med prøvende Forstand (Eftertanke) og Øvelse i at forstaae de mange Billeder og uegentlige Talemaader[1], som skrive sig fra Forfatternes (Evangelisternes og Apostlenes) østerlandske Udtryksmaader og Begreb: saa fryde vi os, med Tak til det algode Forsyn, som lod os blive Christne, som strax fra vor Fødsel giver os Jesus Frelseren til Veileder, Hans, den viseste af Menneskenes Lære til Lygte for vor Fod og Lys paa vor Sti, der slynger sig her mellem bedøvende Blomster, mellem Roser og Torne, ned gjennem den sorte Grav, op mod de evige, straalende Himle!
- ↑ f. Ex. „Guds Søn“, istedetfor En, der søger at ligne Gud: et dydigt og viist Menneske; „Menneskets Søn“ for et fuldkomment, et Mønster paa et Menneske, „Djævelen“ istedetfor det Onde.
