Hopp til innhold

Side:Wergeland Samlede skrifter trykt og utrykt 4 B1.pdf/57

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Iagttage vi alle hine Jesu og Fornuftens Bud, da gjøre vi hvad

Jesus siger: „Du skal elske Herren, din Gud, i dit ganske Hjerte, i din ganske Sjel og i dit ganske Sind. Dette er det første og store Bud.“ Math. 22, 37.

„Du skal tilbede Herren, din Gud, og tjene ham alene.“ Math. 4, 10.

„Gud er en Aand, og de ham tilbede, bør det at tilbede i Aand og Sandhed.“

Da ere vi besjælede af Kjærlighed, Taknemmelighed, Ærefrygt, Lydighed og Tillid til det højeste Væsen, da opfylde vi vore Pligter imod Gud, og naae vort Maal; thi alle Pligter ere egentlig ene imod os Selv, da vi skylde vor Bestemmelse deres Opfyldelse. Derfor ere Handlingernes Bevæggrunde de ene vigtige for vor Sjel.

Men elske vi Gud, da maae vi elske hans Gjerninger, og iblandt dem os Selv først og vore Medmennesker. Deraf hænger hele Loven.

Men elske vi Gud, da ville vi elske og frydes i hans hele skjønne Natur; være milde, legende Herrer mellem Fuglene og Fiskene og alle Dyr og Blomsterne; forskjønne hans Gjerninger. Men elske vi Gud, da maae vi være ham taknemmelige for Forjettelserne om den salige Udødelighed, som nedlagdes i vort Livs første Kime; paaskjønne og benytte hans Gaver ene til vort og Medskabningers sande Held; men vogte os for at troe at vi kunne med Gaver og Ofringer gjengjelde ham.

Men elske vi Gud, da tilbede vi ham med Ærefrygt! ɔ: da være vi ydmyge i Manglens Erkjendelse midt i vor jordiske Herlighed, da misbruge vi aldrig hans Navn til Spøg eller i Alvor, da deeltage vi i Samfundets Ærefrygtsbeviser, dyrke ham i Eenrum, ved Tanker Ord og Handlinger og uddanne vor Sjel, at vi bedre og bedre kunne lære at kjende vor himmelske Fader af hans Gjerninger.

Men elske vi Gud, da være vi lydige imod Gud! ɔ: da lyde vi uden Betænkning hvad vi vide og troe er hans Villie; da hykle vi ikke god Villie, mens vi nøle med at vise den, hvor Gud byder os det ved at give Leiligheden dertil.

Men elske vi Gud, da have vi Tillid til Gud! ɔ: da være vi rolige, tilfredse og taalmodige i alle Omvexlinger; aldrig lade Haabet og Modet synke, arbeide os stedse frem om Ulykker