aldrig anstrenge dem over deres Kræfter, aldrig pine noget
Dyr;
ikke dræbe uden de skadelige Dyr;
ikke fælde noget Dyr i Parrings- og Liggetiden;
ja ikke ødelægge nogen skabt Ting uden Behov.
Vor Forbindtlighed til at udøve ovenstaaende Pligter imod vore Medmennesker vinder i Styrke eftersom vi staae i nært Forhold til dem. Nærmest os staae vore Forældre, Ægtefælle og Velgjørere. De have højest Krav paa vor Kjærlighed. Denne kaldes da Taknemmelighed. Et utaknemmeligt Menneske er altid et ondt Menneske fordi han tilsidesætter de helligste Pligter, og mon da vi kan tiltroe ham Følelse for nogen anden Pligt. Dernæst komme Oldinge. Vor Kjærlighed til dem kaldes især Ærbødighed. Saa vor Familie, efter denne vore Kalds- og Standsbrødre, vore Landsmænd og saa den store Kreds af alle Mennesker. Vi maae ikke forsømme Pligterne imod Nogen. Have vi dog forseet os, da bør vi vedkjende dette, og da føle vi ved vor Anger, at vi især have syndet imod os selv. Sindsforandring, Omvendelse, Forbedring, og hvor det kan skee, Erstatning, bør da paafølge. Alene derved udsone vi vore Synder. Jesus siger at al Synd kan udsones, kun ikke Synd imod den hellige Aand. Denne Synd er og saa unaturlig for Mennesket, at vi, hvis saadant Menneske gaves eller kunde gives, maatte kalde ham en Djævel. Denne Synd er en reen Modstriden af vort eget Væsen, da den bestaaer i at gjøre det Onde alene fordi det er Ondt. Saaledes var det f. Ex. en Synd mod den hellige Aand Menneskets guddommelige Væsen, der har en indplantet Stræben efter Fuldkommehed, om Een efter Grundsætning aldrig vilde tale Sandhed; om En begik Meneed af Lyst til at begaae Meneed.
Et godt Middel til at styrke vor Sjel til alle vore Pligters Opfyldelse er Bønnen, hvilken aldeles ikke behøver eller endog bør være tillært, men et ukunstlet Udbrud af vort Hjertes Følelser, en Opløftelse af vore Tanker til det højeste Væsen.
Nogen Lov for Maaden disse skulle og kunne ytre sig paa, kan ikke gives; dog har Frelseren i Faderen lært os at en Bøn bør være simpel og kort og oprigtig og ydmyg og uden at ytre