Hopp til innhold

Side:Wergeland Samlede skrifter trykt og utrykt 4 B1.pdf/54

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

bestaaer lærer Jesus i Math. 18, 22, hvor han siger at I ikke skulle trættes i at tilgive, og i Math. 18, 15, hvor

Jesus siger: „Men om din Broder synder mod dig, gak hen og straf ham imellem dig og ham alene; hører han dig, da haver du vundet din Broder. Men hører han ikke, da tag endnu en eller to med dig, paa det at hele Sagen maa blive fast efter to eller tre Vidners Mund. Men hører han dem ikke, da siig Menigheden det; men hører han ikke Menigheden, da skal han være for dig ligesom en Hedning og Tolder!“ Math. 18, 15, 16, 17.

Her see vi hvorledes vi skulle opføre os som Fiender: vi skulle mindeligen tale til den der krænker vor Ret og stræbe at gjøre en Ven og Broder af vor Fiende; vi skulle bruge Talsmænd og Forligsmænd for at naae vort kjærlige Maal; men frugter alt dette ikke, da skulle vi stevne ham for Domstolene eller undgaae vor Fiende, afsondre os ganske ifra ham.[1] Selvtægt og Selvhevn ere Forbrydelser. Derved, som ved Had og Forfølgelse, voxer Fiendskabet. Processyge er en styg og farlig Lidenskab. Dette Menneskekjærlighedens sværeste Bud, at vi skulle elske vore Fiender ɔ: stræbe at forbedre dem, synes skrevet tvertimod vor sandselige Natur; men desto mere er det taget ud af vort højere og aandelige, altsaa af vort egentlige Væsen. Vi maae nemlig betænke, at vor Fiende dog bestandig er et Menneske, at han saaledes endnu her paa Jorden kan forbedre sig, og maa det, som vi Alle, i det tilkommende Liv.


Da Dyrene ogsaa have Følelser, ja ofte Følelser som beskjæmme deres Herrer, da de ere Guds Gjerninger og givne os til viist Brug, saa have vi ogsaa Pligter mod dem, nemlig:

vi bør føde dem vel;
sørge for dem i deres Smerte og Sygdomme;
dræbe dem let og pludselig, naar vi ville benytte deres Legemer;[2]

  1. Dette gjorde Jøderne med Hedninger og Toldere, hvilke vare af deres Undertrykkeres Folk.
  2. Altsaa bør vi ikke indlade os paa at slagte dem uden vi forstaae at gjøre det paa en saadan Maade. Dyret maa dræbes strax, om vi saa skulde tabe noget i dets Smag eller af dets Legeme, f. Ex. Blodet. At dræbe Dyr ved Aareladning for at faae deres Blod beqvemmere er en stor Synd.