men vee den fra hvilken de komme! Det var ham bedre, om en Møllesteen var hængt om hans Hals, og han blev kastet i Havet end at han skulde forarge En af disse Smaae.“ Luc. 17, 1, 2.
Vi skulle da sørge for vor Næstes Sjæl ved at give denne al den Underviisning og saaledes hjælpe at føre den til den Sandheds Erkjendelse vi kunne meddele. Dette store Kjærlighedsbud fyldestgjøre vi:
1) ved altid at tale Sandhed: være sanddru, oprigtig og paalidelig, ærlig i Ord og Daad.
2) ved at berigtige deres Vildfarelse.
3) ved at give dem paa en forekommende og beskeden Maade vore Raad. Disse to sidste Pligter kunne vi paa en skjøn Maade opfylde i vore Samqvem. Da bliver vor Omgang behagelig og lærerig uden at den derfor henfalder til en besværlig Præken og Paatrængen med vore Raad. Det er en behagelig, stolt Følelse at kunne være vore Medmennesker nyttig i Alt endog i Fornøjelser. Have vi gode Bøger, da bør de ikke staae stille i en Hylde, men gjerne udlaanes.
Sandhed behøver ikke i daglig Tale at bekræftes ved Eeder; ja denne hæslige Vane viser endog, at vi selv have liden Tanke om vor egen Sanddruhed, og om Andres Agt for den. Naar vi ikke ved Løgn (Løgnagtighed, Usandfærdighed) Falskhed og Forstillelse (Uoprigtighed) og Uordholdenhed engang have forspildt denne Slægtens gode Mening om os, saa kunne vi fordre i daglig Omgang at troes uden Eed, og behøve ei at gjøre det paa den fornærmende Opfordring om saadant. Jesus siger ogsaa: „Jeg siger Eder, at I aldeles ikke skulle sværge. Men Eders Tale skal være: Ja, ja! Nei, nei! Hvad der er over dette, er af det Onde.“ Math. 5, 34, 37.
Nødløgn maa vi heller ikke tillade os, ligesaalidt som Løgn for Spøg, uden det skulde være for at gjøre Løgnen latterlig og forbedre Løgneren. Spørger Nogen os om Ting vi ei behøve at svare paa eller ville svare paa, saa kunne vi tie stille. Hvor Sandheden kunde være farlig at aabenbare f. Ex. om en Fiende i Krig vilde udfritte os, kunne vi bruge en Nødløgn. Ellers i alle Tilfælde er den uværdig og farlig, da den ophæver andre Menneskers Tiltroe til os i vigtigere Ting. At stille Smaaebørn tilfreds med Opdigtelser er meget farligt. De troe os aldrig