Jesu Sædelære deres Hjerters Lov (har Sønnen frigjort dem) da bliver den borgerlige Frihed en Trang for dem. De tiltage sig den da med Ret, og vide at beholde den med Kraft. Ære eller andre agtværdige Menneskers gode Omdømme om os kunne vi heller ikke undvære. Et foragtet Menneske kan Intet Godt virke i Verden. Redelighed, Duelighed og vore Evners almeennyttige Brug ere sikre Midler til at erhverve os den. Ærekjærhed er en Dyd. Vi maae agte det fornuftige Omdømme. Den som er ærekjær af Egennytte eller hvis hele Higen blot gaaer ud paa Menneskenes gode Dom om sig, er ærgjerrig. Rangsyge er Tragten efter Ærens udvortes Tegn, Forfængelighed at tragte efter Rigdoms udvortes Tegn og efter at æres for ubetydelige eller indbildte Fortrin (Indbildskhed). Det er en Forfængelighed at ville efterabe Fornemmeres Daarskaber og Moder, at skamme sig ved simple Sæder og Klæder. Spørger En dig, hvorfor du gaaer i en Vadmelskjole, saa siig: „mit Land har ikke Raad til at klæde mig bedre. Jeg skammer mig ikke ved min Moders Spind.“
Formue eller Ejendom er, som vi see den tredie Deel af vor Velfærd; og ikke, som Mange troe, den Føste. Herfor advarer Jesus mod Gjerrighed eller Hang til stedse at opdynge vor Formue uden at benytte den til de Hensigter, den gives os for, nemlig allene til viis Veldædighed først imod os Selv og Familie, saa til trængende og heldbringende[1] Indretninger. Ved Flid og Klogskab erhverve vi, ved Sparsomhed og Nøiagtighed beholde vi vor Formue. — Dovenskab, Skjødesløshed, Ødselhed og Overdaad, Gjerrighed og Karrighed ere Feil, som stride imod den fornuftige Erhvervelse og Brug af Formuen.
Fornøjelser har Jesus ved sit Exempel viist er tilladte, naar de ere maadelige og uskyldige. Vi kunne i Fritimer nyde dem til at forfriske vore Kræfter. Forlystelsessyge ɔ: leve blot for at fornøje og adsprede sig er en lav Sandselighed, hvormeget man end vil forfine den. Sædelige Dandse og Lege ere en smuk Fornøjelse for Unge. Spil, hvortil hører middelmaadig Legemsbevægelse og ialfald om Ubetydeligheder kan være en passende Adspredelse for Ældre. Hang til Spil om Gevinster er farligt. Spillesygen er vel saa fordærvelig som andre Umaadeligheds-
- ↑ f. Ex. Agerdyrkning, Skoler, Velgjørenhedsanstalter.