Blancas Hang til Pragt og sandselige Adspredelser i et sværmende Hof, samt at de hengave sig til uværdige Gunstlinger, forargede baade det norske og det svenske Folk. Det norske havde endnu dertil at beklage sig over, at han, mod Foreningsvilkaarene, næsten stedse opholdt sig i Sverig. Skaane og Bleking, som han havde tilkjøbt, lod Magnus Rigerne igjen forræderisk fraliste af den danske K. Waldemar, som dertilmed paalistede Magnus’s Søn Hakon sin Datter Margrethe, mens han forholdt ham den han egentlig skulde have. Hansestæderne lod han skalte som de vilde; og er der intet andet tegnet Magnus til Ære i hans Aarbøger end at han erklærede Trællestanden ganske afskaffet. Hungersnød og Jordskjælv bidrog ogsaa sit til at skærpe Misnøjet. Han nødtes endelig til at tage sin Søn Hakon til Medregent i Norge 1344.
Foreningen med Sverig opløses.
Magnus den 7de Smek og Hakon den 8de Magnussøn (1344—1365).
I Sverrig udbrød Opstand under Magnus’ anden Søn Erik. Ved dennes Død blev vel Hakon af Norge valgt; men hans Forbindelse med den danske Prinzesse og Magnus’ underfundige Handeler med K. Waldemar bragte det svenske Rigsraad til at afsætte baade Magnus og Hakon, og at indkalde som Konge deres Frænde Albrecht af Meklenburg. Denne slog Hakon ud af Riget og satte Magnus i Fængsel 1365.
K. Hakon den 7de Magnussøn — Enekonge.
(1365—1380).
Der berettes, at K. Hakon, fire Aar før denne Ulykke overgik Magnus, af Svenskerne var bleven dreven til at sætte sin Fader fast paa Calmar Slot. Maaskee beqvemmede han sig dertil forat redde Foreningen, maaskee og holdt han dette sørgelige Nødmiddel for tjenligt til at frelse sin Faders Liv. Idetmindste viste han i sit Tog til Sverige 1371, forat befrie sin Fader, hvilket og lykkedes ham mod svære Løsepenge i Sølv og i Besiddelser, at han besad den sønlige Følelse, som, ihvorvel intet Menneske tør mangle den, dog geraader Konger til saameget større Ære, som de ikke destomindre ofte synes at mangle den. Faderens Daarskaber bedrøvede Sønnen; hans Ulykke harmtændte denne og
