sig vel meget under Purpuret, da saamange af Verdenshistoriens svage Konger have gjort det samme. Saavidt gik han heller ikke i denne Feil, der ellers især er Svagsjelen egen, at vi derfor maa forringe vore Tanker om hans sunde Fornuft. Den og sin Herskervilje lagde han for Dagen i endeel Anordninger, der indskrænkede især de tydske forenede Handelsstæders (Hanseforbundets) Anmasselser og Handel, forsaavidt den var Landet skadelig, samt i at indskrænke den egentlige Adel, men fremhæve Embedsmændene, hvis Pligter dog tillige skarpt bleve dem foreskrevne. Til disse regnes maaskee rettest de 12 Rigsforstandere, som anordnedes i Tilfælde af Thronledighed eller Thronarvingens Mindreaarighed. Som saadan fik han sin Datter Ingeborg, da Søn ei havdes, erkjendt; og gav vel disse Udsigter Prinzessen, ligesaasnart som noget andet godt ved hende, den raske Beiler hun fik i svenske Kong Birgers Broder Hertug Erik. Idetmindste vise alle de sluttede og brudte Overeenskomster, de mange Kongestevner og Rigsdelinger i de andre Nordens Riger paa den Tid, at Politiken (Statskløgten) alt da ikke var saa lidet uddannet. Kongerne havde begyndt at betragte sig som Altings Eneejere, Folk og Land som deres klingende Formue, og Prinzesser som Sedler, der maatte lyde paa hiin Valuta forat have Værdi.
Da Krigen med Danmark 1309 var endt til Hakons Fordeel, efter paany at være bleven ført i 5 Aar paa en Maade, som de danske Kongemordere og den norske Fribytter Grev Alf Erlingssøn af Tønsberg sørgede for ei blev forskjellig fra den forhenbrugte: indvikledes Hakon i de svenske Hertuger Eriks og Waldemars Stridigheder med Broderen K. Birger, hvori han da tog sin Svigersøns Parti, og lehngav ham Konghelle og endeel af Halland, som han selv havde erholdt af Danmark i Freden. Da Erik, efterat have sluttet Fred med sin kongelige Broder, ei vilde rømme Hakon Lehnet, kom det selv mellem disse til Krig, hvori Erik trængte frem alt til Agershuus. Efter en Række af Underhandlinger tilbagegav han dog Lehnet, og fik Ingeborg af Norge tilægte 1312.
Da K. Birger 4 Aar derefter tog Livet af begge sine Brødre — som der siges ved at lade dem sveltdøe i Fængslet, hvortil han selv skal have slængt Nøglerne i Vandet — : fordrev de Svenske ham, henrettede Kronprindsen, og valgte Eriks og Ingeborgs Søn Magnus til Konge under Moderens og et Rigsraads
