salverne). At Sundhed er et uskatteerligt Gode lærer en Sygdom os bedst. Sundhed og Livet bør opofres, naar højere Pligter fordre det. Vi bør f. Ex. sætte disse Goder ivove, naar der er noget Haab om at kunne redde et Menneskes Liv. Er Fædrenelandet i Fare, da fly fra dit Huus og gaae i Marken med draget Sværd! Menneskekjærlighed er i hiint Tilfælde at foretrække Selvkjærligheden, og Troskab mod Fædrelandet er en høi Pligt.
Selvmord er høist fordømmeligt. Det er en Oprørshandling mod den, der gav os Livet, for at Mennesket skal benytte det heelt ud til sin Fuldkommengjørelse ved Pligternes Opfyldelse. Pligter gives der at opfylde ligetil paa Sottesengen. Altsaa have vi stedse Noget, det Vigtigste at leve for, om vi end ere noksaa elendige. Grundene til Selvmord ere enten Selvforagt eller Afsindighed eller Feighed eller Fortvivlelse (næsten alle Følger af Synder). Ere da disse Grunde agtværdige eller (naar undtages Vanvid) undskyldende? Men ligger Grunden til et Selvmord i en foragtelig Sjelsforfatning, saa maa jo denne samme Grund — da vi jo medtog vor Sjel bag Graven — være forhaanden i Verdnerne hisset? Skulle vi da stedse ville være landflygtige i Guds Verden? Maaskee vi ikke kunne øve en lignende Forbrydelse hisset? Ja, da kommer Erkjendelse, den bitre, da aabner Helvede sig i vort Væsen, og vi kunne ikke flye, vi ere da i Lænker.
Af Agtelse og Omhu for vort og Andres Liv bør vi heller ikke indlade os i Tvekamp og Slagsmaal for os overgangne Fornærmelser. Vor Velfærd beroer ikke paa Ufornuftiges Omdømme, vor Ære sidder ikke i en Daares Mund.
Jesus siger: „Dersom Sønnen faaer frigjort Eder, skulle I være virkeligen frie,“ Joh. 8, 36.
Jesus siger: „Hvo sig selv ophøjer, skal fornedres; Hvo sig selv fornedres, skal ophøjes.“ Math. 23, 12.
Jesus siger: „Vogter Eder for Gjerrighed; thi Ingens Liv bestaaer i overflødigt Gods!“ Luc. 12, 15.
Den første Betingelse for vor jordiske Velfærd er Frihed, Ret til at handle, uafhængig af Andres vilkaarlige Villie: Lighed for Lovene; men kun et gudfrygtigt Sindelag, aandig Frihed (saaledes at vi ikke ere Syndens Trælle) gjøre os værdige til den borgerlige. Forfængelige, svage Folk fortjene derfor ikke borgerlig Frihed; men er et Folk gudfrygtigt og kraftfuldt, er
