De øvrige Kronbeilere Inges Søn Gutorm, Hakon Gàlins Søn Knud og Skule Jarl maatte give tabt; og efter gammel Sed gave Bønder Hakon Kongenavn paa Thingene. Men uagtet dette, uagtet hans Moder Inga ved Jernbyrd godtgjorde hans Fødselsret, og uagtet den retvise Hakon senere lod den paa en Rigsdag i Bergen undersøge: henrandt dog hans halve Regjeringstid under idelig Krontvist og Urolighed. Styrløshedens (Anarchiets) og Borgerkrigens Udsvævelser ere lette at forklare og undskylde med Despotismens egne; men den folkelige (liberale) og forsonlige Hakon, som vilde Ret og Frihed for Alle og forstod den største Regjeringskunst i et bevæget Land, at fordrage de forskjelligste politiske Meninger og at udøve Magten med Opmærksomhed for Alles Interesse, giver ingen Undskyldning for de to heftige Borgerkrige, der gjennemrasede som Brand Landets neppe tildækte Saar. Bebreidelsen maa især ramme Skule Jarl, som fra først til sidst med forræderske Opspind og endelig med Vaaben søgte at tilfredsstille sin umættelige Egenkjerlighed. At denne intet mindre krævte end Kronen, var klart, da Kongens Opofrelse af 1/3 af Landet og Skatlandene, Gaven af Hertugtitlen og Æren af at Kongen, maaskee mest for Freds Skyld, tog hans Datter tilægte, ikke forslog. Krigersk Urolighed begyndte dog fra en anden Kant, idet Udskudet af den erlingske Families Kjæmpere, Baglerpartiet, med en foregiven Søn af K. Magnus Erlingsen, i Spidsen, under Navn af Slitunger foruroligede Vigen. De gamle Baglerhøvdinger, som gjerne vilde sidde iro i sine Lehn, betvang vel disse Røverbander i Forening med Bjerkebeinerne, med hvem der efter Filips Død 1218 var indgaaet en ny Forening; men dermed vare ikke alle de Skud af hiint Landets blodige Torneriis qvalte, som endnu skulde sønderflænge det og bortjage det medborgerlige Sind, som mest af alt er et Riges Lykke og Styrke.
Sextende Borgerkrig (Ribungernes. 1219—1227).
Baglernavnet var vel forsvundet; men Baglersindet ikke. Ligesom gamle udsatte Krigsheste endnu lystre Trompetklangen, spidse Ørerne og jage henover Marken, saa omtrent virkede Rygtet paa mange af dem, at en Søn af Erling Steinvæg, Sigurd Ribung af Baglerhøvdingen Gudolf af Blakestad var kaldt til Norge. En Hær omgav ham snart, og i Forening med Levnin-
