til igjen fra Baglerhøvdingen Halvard af Saastad, og rensede hele Kysten alt til Tønsberg Fæstning, som den gjæve Hreidar Sendemand efter 5 Maaneders Beleiring overgav.
For et Liv saa fuldt af Anstrængelser bukkede Sverrer endelig under. Helseløs bragtes han fra Beleiringen af Tønsberg Castell til Bergen, hvor han døde i Høisædet stor som han havde levet: tilgivende sine Fiender. (1202).
Bjerkebeinernes Enevælde.
K. Hakon d. 5te Sverrersøn. 1202—1204.
Sverrer havde døende erklæret, at han kun efterlod een Søn Hakon, som strax paa Ørething blev kongekaaren. Han samlede Gløder paa sine Fienders Hoved, idet han tilbagekaldte og tilgav Bisperne. Og da Baglerkongen Inge med sine sidste Mænd fældedes paa Helgøen i Mjøsen, saae Landet en Vaabenhvile imøde under den fortreffelige Hakon, som Faderen havde udrustet med sin dyrtkjøbte Viisdom. Men han henkaldtes pludselig til en dybere Fred, forgivet af sin Stedmoder den svenske Kongedatter Margrethe, som ikke stod paa nogen god Fod med ham. Til dette Mord forenede dog rimeligviis Sverrers Søstersøn Hakon Gàlins ærgjerrige Planer sig med Qvindehevnen. For Ærgjerrigheden er heller ingen Haand for ureen saalænge Nationerne gjøre sine øverste Poster for tiltrækkende ved at tillægge dem formegen Magt og Ære. Lige til vore Dage kjøbes den glimrende Krone for samme eller højere Priis end den hvorfor Hakon Gàlin kjøbte Udsigten dertil, medens i den rene Fristat kun den højeste Fortjeneste og Dyd kaldes til at bedækkes med den ypperste Borgerhats dunkle Prydelse.
K. Gutorm d. 1ste Sigurdsøn. 1204.
Høvdingerne udnævnte den 4aarige Gutorm, Søn af den afdøde Sigurd Sverrersøn, til Konge under Hakon Gàlins Rigsforstanderskab, hvorhos ogsaa Sverrers Søstersønner Inge Baardssøn og Peder Steiper havde meget at sige. For den Iilsomhed hvormed Hakon Gàlin fremstyrtede over Liv mod sit Maal kunde han vel fortjene sit Tilnavn, (der vil sige: den Rasende, den Framfuse — skjøndt det vel er vundet i Feldten), thi der siges, at Gutorm paa hans Anstiftelse forgaves af Margrethes Datter Christine, med hvem han holdt sig inde. Mistanken her-
