Ørkenøerne og Shetlandsøerne, hvis Høvdinger under Urolighederne havde hersket uafhængigt igjen kom under norsk Høihed. Bisp Nils undveg kort efter til Danmark, hvor han tilligemed Erkebisp Erik arbeidede fremdeles paa at rive den Krone af Sverrers Hoved, han havde sat derpaa. Ogsaa forgave de Sverrers Gesandter til Paven, medens disse vare under en dansk Præsts Gjæstetag; og er det rimeligere at troe, at Sverrers antagne Broder Erik, der indehavde store Lehn i Vigen, forgaves med sin Hustroe og Barn af samme sine og sin Families Dødsfiender end af Sverrer. Dennes Høihjertethed, Broderens Fredsind, den hele Kamps Natur, som, da den foregik mellem to Ætslag, bød enhver af disses Formænd at styrke sin Familie, Bispernes Charakter, Giftmordene paa Gesandterne, forbyder at skjænde Sverrers Navn med denne Mistanke. Bisperne, hvoraf Nils ventelig tænkte paa Kronen for sig selv, vare slette nok til at øve denne Udaad, om ei forat svække Familien, og at fjerne en dygtig Krigsmand af denne fra Vigen, saa alene for at kaste paa Sverrer en Mistanke om en Forbrydelse, som var stor nok til Grund for alle de Beskyldninger de udspredte mod ham.
Fjortende Borgerkrig (Baglernes 1ste eller Nils Bisps).
Inge foregiven Søn af Magnus Erlingsøn, Modkonge fra 1196.
Oslobispen Nils begyndte alvorligere Kampen i aaben Mark med sine Bagler, et Parti han fremskabte om den unge Inge, der udgaves for en Søn af Magnus Erlingsen, og som er blevet navnkundigt som Bjerkebeinernes. Det gik frem med Sejer saaofte det ikke traf paa Sverrer selv. Vexelviis erobredes Byerne og Flaaderne, besattes Landskaberne og hævedes Afgivter af begge Partier, der ikke mere gav hinanden Pardon, især efterat Bisp Nils havde ladet Bergen gaae op i Luer. Vigværingerne gjorde Opstand mod Sverrer formedelst nye Krigsstyr, som gjordes nødvendige, en ny Banstraale mod Sverrer lynede over Norden, kun Thrøndelagen saagodtsom var ham tilbage, og selv denne stængt af Baglerne, der foer Landet rundt fra Vigen og til Helgeland. Men Banstraalen slog heller ikke dennegang Spiret af den stærke Haand, den 20-dobbelte Overmagt af Vigværinger splittedes ved Oslo i tre Træfninger paa samme Dag, i Throndhjemsfjorden slog Sverrer sig en Flaade
