en dygtig Hagliling til Undsætning. Dette gav Hovedanføreren Sigvald Jarl Paaskud til Flugt, mens der maatte skarpere Vaaben til end Skyernes hvide Pile forat faae Bugt med hine andre Tappre. En Modsætning til den, med alle sine næsten dæmoniske Aandsevner, overtroiske Hakon var den unge Helt Færøingen Sigmund Brestersøn, der udmærkede sig i Slaget mellem Hakons Mænd, og hvem Hedenskabets Unaturligheder havde gjort aldeles vantro. Taabeligheder i Religionen føre altid til disse Yderligheder.
Hakon Jarls Voldsherredømme. Folket ender det.
Hakons Sejerære og Nidkjærhed for den gamle Tro havde, i Forening med en Række frugtbare Aaringer, ret vundet ham Folkets Huldskab. Han brugte kortere Tid til at forøde den ved de Udskejelser af et magtberust Sind hvortil han nu overlod sig. Han glemte, at den var den store Bølge, som hidtil havde baaret ham oppe, da han maatte gaae overbord for Erikssønnerne fra den store Magtsnekke, som stikker sin Dragesnabel ud i Lindesnæs, har sine Lastrum i de rige Oplande og sin prægtige Høistavn med Herresædet i det vide Thrond. Vel havde han svømmet med en Kløgt og Styrke, som kun Faae i den hele Verdenshistorie; men der var dog en Tid, da han erkjendte, at det var Folkekjerlighedens store Magt, som bar ham, opløftede ham, og tilsikkrede ham Riget vissest, da den gav ham Navnet „den Gode.“ Nu var den folkekjære Thrønder bleven en barsk, frastødende Overherre, det mættede Ærebegjær guldtørstigt, den aldrende Mand, Sejerherren i Hjørungavaag en foragtelig Qvindejæger, og Uafhængighedens Gjenvinder gav Friheden hjemme ingen Sikkerhed mere. Derfor blev „Hakon Hladejarl den Gode“ i Folkemund „den Onde“; og Hovmod lærte inden kort hvor nær det staaer for Fald.
Der er sagt, at Friheden beroer ligesaameget paa Sederne som paa Lovene. Derfor gjorde Frihedsaanden fælleds med Thrøndernes oprørte Sedelighedsfølelse, da den tøilesløse Hakon ved sine Trælle bortførte Bonden Brynjolfs Huustro og krævede Jomfruen Gudrun Bergthorsdatter, kaldet Lundesol, Orm Lyrgias Brud; og Opstanden brød løs. Just samme Tid landede Olaf Tryggvessøn, hvis Bedrifter i Engelland og Irland ikke havde ladet ham skjult for Hakons ængstlige Blik, som derfor ved
