Hopp til innhold

Side:Wergeland Samlede skrifter trykt og utrykt 4 B1.pdf/411

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

andre. Det gik ogsaa saa. Harald Graafeld kom forat faae Forlehninger, men fik Døden af Guld-Harald i Liimfjorden; og neppe var Kampen forbi før Hakon indfandt sig, overmandede de Sejertrætte, og hængte sin bedragne Fostbroder i en Galge, der vel var lavere end hans Planer, men højere end hans Lykke. Da nu Danskekongen og Hakon drog til Norge, gav Almuen paa Haugathing den Første Overkongenavn mod at den dræbte Gudrods Søn Harald Grænske fik Vigen, Egnene derom og Agdur nedtil Næsset med Kongenavn, og Hakon alt det øvrige Land, undtagen Oplandene hvor flere Haarfagerætlinger havde vidst at holde sig. De to sidste Blodøxsønner undflyede til Ørkenøerne, deres gamle Sjørøverrede.

V. Hakon den 2den Sigurdsøn, Jarl. 978—995.

Norge i Lehnsforhold til Danmark.

Vel var hine Tiders politiske Æresfølelse ei saa uddannet som vores; men Fædrene skeer Uret, om man ikke troer, at det græmmede dem, at Fædrelandet kun kjøbte sig fri for egne Voldsherrer ved at indtræde for første Gang i Afhængighedsforhold til et fremmed Rige, og det et, som allerede havde givet Anledning til en Nationaluvilje. Maaskee havde denne Følelse Deel i Blodøxsønnen Ragnfrods Fremgang, da han kom tilbage efter et Aars Forløb, og satte sig fast i alle Vestfylkerne til Hakon betvang ham ved Thingenæs i Sogn. Men vist er det, at Hakon nærede den fra samme Stund han maatte hylde Danskekongen, og at den endelige Udførelse af Planen til den fuldkomne Rigsuafhængighed gav ham mere Styrke ved Folkegunsten, han derved vandt, end ved den Afgivt, af 100 Mark Guld, han da besparede og de øvrige ydre Magtfordele, som derved kom ham tildeel. Mellem Personer kunne strenge Afhængighedsforhold, naar disse ikke gaae til Slaveri, finde Sted uden Vanære; men ikke mellem Nationer, der ere lige myndige og udrustede med al Evne til Uafhængighed; thi mellem disse findes ikke alle de Kjærlighedens Dyder, som mildne Forholdene mellem de enkelte Mennesker, og kun ved Egenkjerlighedens Styrke stræbe de mod Udviklingen. En Betingelse for denne er Uafhængigheden; derfor kan kun det Folk ansee dennes Tab