Enhed kunde vedligeholdes, være en Overkonge undergivne; og, for ei at vække Misundelsen, havde han udelukt Alle fra Dennes Sæde, der skulde staae aabent for den Søn, han maatte avle med den jydske Kongedatter Ragnhild, efterat have forskudt alle sine Hustroer.
II. Erik den 1ste Haraldssøn Blodøx.
Haarfager-Familieregjering.
Denne Søn blev da hiin Erik, der af sin Voldsomhed og Grusomhed fik Navnet Blodøx. Forat sikkre denne Overherredømmet veeg Harald ham Sædet i sit 80de Aar; men havde kun liden Udsigt til at den Bygning skulde holde sammen, som han havde reist, og Guttorm Hertug, Ragnvald og Sigurd Hladejarl, Hakon Griotgardssøns Søn, troligen støttet under. Tre Aar efter døde han paa sin Gaard Augvaldsnæs paa Karmøen 936, og siges gravsat paa den anden Side Sundet. Norge saae mørke Tider imøde, da den gamle Konge lukte sine Øine. Maaske kun den betænkte Sigurd Jarl erindrede, at en Søn, paa hvem intet Blod klæbede, som Harald i sin høje Alderdom havde avlet med en Thora fra Mosturø, og Sigurd selv navngivet efter sin Fader, endnu var i Behold hos sin Fosterfader K. Athelstein i Engelland, og at dette Rodskud af den uddøende Stamme endnu kunde skyde sig frem og overskygge Norge med Fred.
Folket forjager Erik.
En herlig Mand at see til var Erik, ligesom Faderen, og en dygtig paa Vikingesnekken opdragen Krigsmand. Men slige Egenskaber vare da ikke saa sjeldne, at de kunde forblinde Folket. Thrønderne og Vigværingerne reiste sig atter under Halfdan og Olaf, og disses Fald befæstede kun lidet hans Throne. Ligesom Kongernes personlige Laster usædeliggjør og sløver Folket, saaledes bevirker det erklærede Tyranni det modsatte. Derfor ihukom Nordmændene, med bitter Sammenligning, under Erik, at de endnu, som under Faderen, vare Kronens Leilændinger, og dette tyktes dem da værre nu. Opstand ulmede overalt, og da Hakon Adelsteinsfostre ankom fra England, mærkede Erik, at da Folket var imod, var der intet andet at gjøre end at vige Landet kun eet Aar efter Haralds Død. Han tog
