og fire Provindser reiste „Halfdanshøje“ over hans Levninger, som de delte imellem sig.
Norge var ved denne Tid alt i temmelig Velmagt. Landet var opodlet, Retten plejedes, Folkemængden var betydelig og Handel dreves ved Siden af Vikingevæsenet. De Skibe, dette satte i Bevægelse, vare ligesaameget kun bevæbnede Handelsfartøier som Sjørøverskibe; og de fine Varer og Klenodier, som gjennem Tønsberg og andre Handelspladse indkom fra Østersjølandene, fra England, Valland og Frakland (Belgien og Frankrige) vare ikke altid kjøbte med Staal.
Dog er det først fra Halfdan af, der slutter Smaakongetiden, at Sagaen med sikker Sanddruhed begynder at fortælle, hvorlunde det adsplittede Land heledes til et mægtigt Rige under en fri Forfatning og en herlig Kongerække, til hvilken intet Land kan opvise Magen.
ANDET TIDSRUM
NORGES STYRKES OG HÆDERS TID (FRA 863 TIL 1387).
NORGE MED EGNE KONGER
FØR BORGERKRIGENE (TIL 1134)
I. Harald den 1ste Halfdanssøn Haarfager.
Harald Haarfagers Erobring.
Det var hændt, at Kong Halfdan engang i Vrede havde bortviist sin unge Søn Harald, fordi han vovede at tale en Forbryders Sag. Han tog da sin Tilflugt til Udaadens Ophavsmand en Høvding paa Dovrefjeld ved Navn Dovre, hos hvem han da opfostredes. Denne Mand, der synes at have været af Jothunæt og ret at have havt dennes trodsige og forslagne Sind, har maaskee givet hint Fjeld Navn og fra dets Høide, i Forviisningens harmfulde Eensomhed, der ret er skikket til at yngle store Planer, først viist
