Thingene skiftede Ret imellem Mand og Mand, Forbryder og Lov: saa havde dog Folket, al Myndigheds Ejer og Ophav, forbeholdt sig Dommermagt i Statssager og til at drage selv Kongen til Ansvar. Denne Frihed vanæredes kun ved en Trællestand, som dog ikke behandledes hart, og snart forsvandt for Christendommens Lys. Derimod er den Agt, som efter, gothisk Sæd vistes Skjaldene og Qvindekjønnet aldeles i deres Friheds Aand og saa stærkt et Træk af indre Sædelighed og Evne til Uddannelse, at det, i Forbindelse med den Hurtighed hvormed denne fremskred, ikke udelukker selv paa hine Tider Anvendelsen af den Sandhed, at Friheden beroer ligesaameget paa Sæder som paa Love.
IV. OM NORR OG GORR
Nord for de Sydlande, hvorfra Gotherne bevægede sig ud, laae Bjarmeland, et ubestemt Jordbelte, som de udstrakte til Nordkysterne om den finske Bugt. Senere gik det ind under Gardarike, der egentlig dannede dennes Sydkyster, eller de henlagde det, da de vare hidkomne i disse Lande, til Egnene om det hvide Hav. De Lande, som udstrakte sit ubegrændsede barske Øde nordenfor hint Bjarmeland gave de det forhadte Navn Jothunheim, hvilket omtrent for dem vilde sige det samme som Djævlehjem. De befolkede det med onde, Guder og Mennesker fiendske, Væsner, og i dets kolde Taager tænkte de sig det mørke Utgard at kneise — ligesaa rædselsfuldt som deres eget Asgaard var livsaligt. Under Vandringerne berørte Nordgotherne disse fabelagtige Strækninger, idet de ombuede den store Bugt mellem Finland og Sverig, men fandt der kun fredelige Vandrefolk (Nomader) af finsk Herkomst, hvorimod Jothunnavnet med større Ret overførtes paa den Slægt, der gjorde dem de vestlige Lande saa stridige, og hvis oprindelige Hjem hensattes i hint øde Nord, hvor den maaskee ogsaa fandtes i samme Herskerforhold til Finnefolkene som Nordmannafolket siden kom i til den.
Dette nedlod sig ikke helt eller paa engang i Norge og Sverig. Stammer deraf vare som Efternølere blevne siddende i hine raae Egne. Da derfor Høvdingerne Norr og Gorr indkom i Norge derifra, uvist ved hvad Tid, men efterat Konger af Nordmannaæt sad overalt i Fylkerne, hedte det, at de kom fra Jot-
