Folkegud Thor troedes at vise mod de indbildte forfærdelige Beboere af det egentlige Jothunheim, der ikke regnedes at høre til Menneskejorden. Tapperhed var ogsaa Asalærens første Bud. De Feige og Onde skulde faae Nidingedom i Hels Rige Niflheims Pinsler, mens Odinsædet Renselseshimlen Valhallas straalende Porte aabnede sig for de Tappre, (Einheriar, didførte af Valhallamøerne Valkyrierne). De Forstødte skulde endelig indgaae til Nastronds evige Straffe, naar de i Valhallakampene Prøvede og den hele for ædlede aandige Verden skulde feire sin Sejer hos Alfader i Gimles evige Salighed efter den legemlige Verdens Undergang i Kampen mod dennes alt og sig selv fortærende Kræfter — dem Jothunfolket og Finnlapperne dyrkede som sine Guder. Paa disse raaere Folk virkede nemlig Naturens Kræfter og Særsyn kun en sløv Skræk, som deraf skabte sig forfærdelige onde Væsener, som de tilbad af Frygt. De vare som slette Børn, paa hvem kun Tugtens Rædsel virker. Aserne lærte derimod at tænke sig Naturkræfterne underlagte aandige Guddomsviljer og tjenende selv i sin Opløsning (Ragnarokr Gudernes Tusmørke) til den aandige Verdens Forherligelse og Alfaders Aabenbarelse over alle Guder. At slige ædlere Begreber vare Forfædrenes kan sees af alle de reent sædelige Guddomme, de antoge. Saaledes betegnede Baldur himmelsk Uskyld, Freya Kjærlighed, Bragi Veltalenhed. Den onde Loke var en underordnet Guddom.
Foruden af Gudsdyrkelsen, som han hævdede ved 3 store Offerfester, hvoraf Juleblot midvinters var fornemst, ved at opbygge Templer og ved at tilforordne Kongerne 12 Præster som Raad, har Asa-Odin ogsaa Fortjeneste af at have indført Runeskrivt, bygget Stæder og stiftet Stater, hvori Aserne fik Herredømmet baade som Drotter og Ypperstepræster. Saaledes styrede hans Søn Seming over det Throndhjemske og Yngve Freyr i Sverig, fra hvem den berømte Ynglingaæt nedstammer. Odin lod sig give 9 Spydsaar, for ei at døe Straadød som den Feige. Hans Legeme blev brændt som han havde befalt, men Selv vendte han tilbage til Godheim, hvor hans Valhalla og de øvrige Gudeboliger laae. Saaledes havde Nornerne, Skjebnens Gudinder, Alfaders vise Forsynviljes Tolkerinder, villet det, og dem maatte Guder som Mennesker lyde.
