II. OM DE ÆLDSTE NORDMÆNDS GUDSTRO,
ODIN OG ASERNE
Fra de østlige Hjemstavne medbragte vel Forfædrene Begrebet om et Altings Ophav og Fuldender, som, under det skjønne og rigtige Navn af Alfader, kun i Aanden kunde dyrkes; men de vare dog Afgudsdyrkere, som med blodige, ja stundom endog med Menneske-Ofringer dyrkede Naturens Kræfter under egne Navne og Billeder. Dog tænkte de sig efter sin sammensatte Gudelære en Guddom mægtigst i den endelige Verden, som de kaldte Odin, og om hvem de troede, at han oftere aabenbarte sig mellem Menneskene. Saaledes tillagdes eller selvtoges dette Navn af en Høvding, som noget før Christi Tid indkom fra det østlige Hjem med sin Stammes Ypperste Aserne, satte sig fast i Svithjod, og derfra gjenopfriskede den Fædrenes Gudsdyrkelse, der var bleven forvansket ved jothunsk Overtro, Afsondring i ensomme Bygdelag og Tidens Længde, der nedbryder alt Menneskeligt, naar ikke Menneskene stedse eller stundom støtte under og holde istand.
Denne Overguden Odins Gjenaabenbarelse fortrængte dog ikke den særdeles Dyrkelse, som hver af de 3 nordgothiske Folk ydede sine indodlede Nationalguddomme. Ligesom Begrebet om Alfader var for ophøjet til at holde sig i Almeenmands Tankeomraade, som vel syntes, at al guddommelig Høihed var naaet i Odin, der med Soløjet saae udover Verden: saa var ogsaa Han traadt tilbage for Guddomme, hvis Virkninger troedes nærmere og særegnere for hvert af Landene. Saaledes dyrkede de Svenske især Freyr, der skulde raade for mild Luft og gode Aaringer; de Danske Jørtha eller Frigga, hvorunder tænktes Jordens frugtbare Kraft; men de Norske Jothunbetvingeren Thor eller Aukathor, der troedes at ake paa Thordenen over Norges Fjelde, som „huede hans Heltesjel“. Asa-Odins mandlige og qvindelige Følge fra Asaheim, Aserne og Asynierne, der synes at have været Præster og Præstinder, bar ligesom hiin deres Ypperstepræst og Stammehøvding de gamle Fædreneguders Navne, og forvexledes siden i Folketroen med dem. Saaledes Asa-Freyr og Asa-Thor, der maaske gik ind i sin Rolle ved med samme Mandhaftighed at fortsætte sine Landsmænds Udryddelseskamp med de virkelige saakaldte Jothuner som den gamle
