Fuldkommenhed ɔ: Villiens højeste Godhed og Styrke.“ Denne Stræben viser sig i Tanker og Handlinger. Vi have begrundet den i vore Tanker ved at indprente os Troessandhederne, men dette maa vi vise ved at handle som Mennesker, der troe paa Gud og Udødelighed. Vi maa altsaa vide
HVAD MENNESKET BØR GJØRE.
Herom har Jesus Christus underrettet hele Menneskeheden. Han kaldes derfor Menneskenes Frelser og Forløser fra Synden. Han var et fuldkomment Menneske og har derfor bedre end nogen Anden lært Menneskene deres Pligter og Forhold. Han tegnede dem ud af sin egen Sjel, i hvis Reenhed Guds Villie var afpræget. Sig bevidst dette kaldte han sig overensstemmende med sit Sprog, Talsmanden, Guds Elskelige, Guds Søn; og tilsagde os Frelse ved Guds hellige Aand ɔ: naar en hellig Iver for det Gode og Guddommelige, for Guds Villie opfyldte vor Aand. Han forjettede os, at en saadan Aand engang skulde hvile over alle Mennesker, at de skulde blive et Kjærlighedens og Kraftens Samfund. Hvorledes vor hellige Forløser levede og leed for sit ophøjede Kald, hvorledes han var altfor gjennemtrængt af Overbeviisningen om det Saliggjørende for hans Medmennesker i den Lære han foredrog, til at tage i Betænkning at besegle den med sit Blod, bør vi skaffe os Kundskab om i det nye Testamente: Her høre vi hans Lære:
Jesus siger: „Du skal elske din Næste ligesom dig selv.“ Math. 22, 39.
Jesus siger: „Ere I ikke meget mere end Himmelens Fugle.“ Math. 6, 26.
Jesus siger: „Salige ere de Rene af Hjertet, thi de skulle see Gud.“ Math. 5, 8.
Jesus siger: „Tager mit Aag paa Eder, og lærer af mig; thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet; saa skulle I finde Hvile for Eders Sjele.“ Math. 11, 29.
Her lærer Frelseren; at vi skulle have Kjærlighed og Agtelse ogsaa for os Selv, forenet med Ydmyghed, Beskedenhed og Selvfornægtelse: at vi skulle være dydige uden Egennytte. Stolthed, Hovmod, Overmod paa den ene Side, Ringeagt og lav Foragt for os Selv ere de modsatte Feil. Den fornuftige Kjærlighed og Agtelse for vort eget Væsen lærer os vor højere Bestemmelse, vore Kræfter og er saaledes Udspringet for alle andre Dyder.