frit. De burde forberedet Europa derpaa; men nu er det Bagvendte skeet, at Lærlingene have givet sig selv den Viisdom, som Mesterne burde givet dem. Derfor Reformationernes Tugtelser og vore Dages Ydmygelser. Retfærdige Straffe!
Jeg synes vidt fløien; men ogsaa denne Falk finder sit Delphi, denne Due sin Ark. Jeg finder, næsten til egen Forundring, at jeg i disse Linier alt har sagt, eller i det mindste udviklet Noget af, hvad jeg har troet at burde sige til Forsvar og Gjensvar. Vil min ærede Modstander (En ex officio?) give mig Tid, saa rykkes vel længere frem, og der udklækkes hvad der er lagt. Vist er i det mindste, at Hvad Denne kalder „vaklende Hypotheser“ støtter sig til Sagas Tavler, og disse siges at være af Malm. Og antydet er, under denne Autoritet:
1, at de christelige Præster strax begyndte at fremhæve det Mysteriøse; og at de, følgende eget Hang eller tilvant Trang, samt derefter fortolkende enkelte den østerlandske Mesters i østerlandsk Mening sagte Ord, have givet Menneskeheden ligesaavel som en Religion af Sandheder, en af unødvendige Mysterier, som — foruden at de nære Hanget til Sværmerie — deri især have skadet, at de have fremhjulpet Despotiet under alle Former, hindret Tænkeevnens Udvikling og Sædelærens (den egentlige Religions) fortrinlige Indvirkning paa Masserne, betaget de nødvendige Dogmer deres indgribende Simpelhed, og afsondret ikke alene de Kristne selv indbyrdes i tusinde Forvirringsbabeler, men sat en uoverstigelig Hindring for de andre Troesbekjendelsers Overgang til Kristendommen; — samt
2, at de christne Præster derved især have modstredet Kristendommens Væsen, som — da den er en Anviisning for Menneskeheden til Fortskriden og Forbedring — langtfra er en Værnen til hver Tid om det Bestaaende, men tvertom en evig Udvikling og Forbedring deraf, for ikke at sige et Angreb derpaa, uden at derfor den kristelige Fredsaand vilde blegne.
Jeg haaber ogsaa, at have i denne Fremstilling godtgjort, at der tales, her som i forrige Opsats, almindeligen og fra et høiere historisk Standpunkt. Ikke alene de evangelisk-lutherske Præster eller endog kun dem hos Os ere indstevnede. Siden maaskee vi kunne gjennemmønstre dem — og, vee! der ligger vor aandløse Psalmebog, Pontoppidanstenen istedetfor Sjelebrød, og istedetfor den uforfalskede Melk for de tandløse Barnemunde Katechis-
