som oftere var forskyldt, og ofte mod deres bedre Vidende, altsaa aldeles forskyldt. I Samvittigheden have vi Domsbogen. Selverkjendelsen læser i den med Hukommelsens Øje. Den hvalte Grav er det sorte Bind.
Kundskaberne i Verdens Ting maa ogsaa komme dem, som erhvervede dem, hisset tilgode, og disse erholde da Forspring for de andre Sjele; men Evne til at erhverve sig Viden vil vorde lige for Alle. Kun Færdigheden i at benytte den vil deri gjøre Forskjel. Samvittigheden og Færdighed i at benytte lige Evner til Kundskab kunne vi da fornuftigviis antage som Forskjellen imellem os i den brede Verden. — Kan du nu hade din Fiende? foragte Den, du lader trælle for dig uden at sørge for at han faaer Anledning til at lære Noget? eller Den, hvem det er en plat Umulighed at faae et ordentlig Begreb i sit Hoved? Nei! men den der er modvillig og ligegyldig, den, der med Leilighed til at forbedre sin Sjel, tænker paa intet Andet end at pleje sin Bug og fodre sin Pung.
Af 7de, 8de og 9de: Det Guddommelige kan vel fordunkles i os men ikke udslukkes. Fornuften kan sløves, Villien fordærves, Samvittigheden fordrejes. Vi vide, at Samvittigheden strax i det andet Liv erholder sin fulde Styrke og ved Selverkjendelsen sin Rigtighed (ja paa Dødslejet allerede viser den sig) at Fornuften gjenerholder sin fulde Evne til Uddannelse, at den erkjender, hvad der kan være forsømt i dette Liv, at den erholder Nok at øve sig paa. Villien maa ogsaa beholde sin Frihed; thi ellers forbliver Sjelen ikke som Sjel. Vi maae altsaa kunne handle aldeles frit hisset; men den klare Selverkjendelse, Kundskaben om hvad der tjener til vort sande Vel ɔ: fremmer os mod Fuldkommenhedens Maal, maa ledsage enhver Handling, belyse enhver Tilbøjelighed i vort Indre. Derfor ville Handlingerne være saameget rettere i hiin Verden, og derfor kalde vi denne den bedre; vi erfare her, at vi ikke øjeblikkelig kunne undertvinge en Tilbøjelighed, fordrive en Tanke, som vi maa fordømme; vi vide at den, der først stjal nødtvungen, siden gjør det med Lyst, ja, om han ei gjør det stedse med Haanden, dog næsten stedse pønser paa Saadant og sysselsætter sig med slige Tanker med Velbehag; ligeledes, at den Vellystige tilsidst fremtvinger sine Drifter og gaaer bestandig svanger med Tanker, der fødes af hans smudsige Tilbøjelighed. Disse ville stedse endog naar de
