thi dets Frugt er Omvendelsens saliggjørende, som er sød for Himmelens Engle.
Banker kun paa, og der skal oplades! Og ikke skal der blive sagt med Bebreidelse: Hvi kom I til Christum om Natten. Thi Naadesmaaltidet skal staae beredt i det oplyste Huus, og den venlige Mester være der og sige: „sandelig, sandelig siger jeg dig: uden Nogen bliver født paany, kan han ikke see Guds Rige! Tro paa den ophøjede Menneskens Søn, og du skal ikke fortabes, men have det evige Liv!“ Ikke skal han spørge: „hvorledes kan et Menneske fødes, naar han er gammel?“ Det skal han vel vide med sig Selv at det Underværk er sandelig skeet med ham selv. Han skal vide det med Fryd, naar han har lært at elske sin Anger, saasom han veed, at den er elsket af den hellige Gud, selv formedelst hans Barmhjertighed og formedelst hans Kjærlighed til Jesum, den Forsoner. Han er indkommen, skjøndt det var om Natten . . dog fandt han det han søgte . . Han er indkommen i Jesu Huus, der indbyder alle dem til Vederqvægelse, som syge og sorgfulde ere, som behøve Ro til sine Sjele. Han kom fra sine Irrveje liig en forloren Søn, og fandt en forbarmende Fader. Og did kom den Blødende og Overgivne fra en kjærlighedsløs Verden liig en saaret Stridsmand for at faae den evige Kjærligheds Lægedom for sine Hjertesaar — did kom den Nedbøjede fra sine ubelønnende Anstrengelser som en træt Arbeider i Viingaarden, og finder Lønnen og Hvilen — did kom den paa Lykkens Hav Omtumlede og finder Tryghed — did den Tvivlende, og finder Vished, den Uoplyste, og finder Opklarelse, — og Alle komme de og lære Gjenfødelsens Hemmelighed — De spørge ikke som Nicodemus, hvorledes dette kan skee; thi de have seet Haabet født af en Taare, Sei’r af Sorg, Fryd af Anger, og disse Graae føle unge Engles Vingeklap i sine gamle Hjerter, og de vide at en Morgen skal fødes af denne Nat, da de bankede, og der oplodes, da de kom til Christum, og at denne Morgen skal finde dem samlede evig for Ham inden Alkjærlighedens Arme, ved Albarmhjertighedens Hjerte gjenfødte, friske, ungdommelige i Himlen indledte for Gud af Forsoneren, saaledes som de her i Uskyldsmorgenen indledtes for Christum af Forældrene. Farvel sige de . .
