Bølge — men han forvilder sig ikke i Verden forat knuse og knuses — Christum søger denne Adam i sin Dag — han vier Ham sin Kraft — Han søger Templet, han indgaaer deri — og da først udgaaer han derfra i Verden som en Christi Kjæmper, og hans Meeds, hans Krafts Lyn bliver lysende, rensende — hans Fromhed liflig, husvalende som dengang da han indledtes til den store Lærer i sin første Ungdom, i sit Daggry!“ — Saa er det, elskelige Christi Lærlinge! tidlig, i vor Styrke, før vor Styrke maae vi søge Mesteren — ikke om Natten, skjøndt Han ogsaa da kjender Sine, og lukker op for den sande Angers Hjertebanken. Tidlig maae vi op at „løbe paa Banen, hvor Klenodiet vindes.“ De graae Dage ere os kun givne til Seiershvile, og Oldingen skal hvile under sine hvide Lokker, som under et tilkjæmpet Fredens Paulun. Om Dagen skulle vi komme til vor Mester: — vi skulle ikke fornegte ham enten for Spot eller Trudsel. I vort Livs Dage, før de mørknes, i vor Kraft skulle vi gaae til ham, der venter os forat styre disse Gaver til sin og vor Faders Ære! Vi skulle erfare, at vi langtfra ere tabte for Samfundet om vi indgaae i Templet — at intetsteds læres Borgerpligterne fuldkomnere end hos ham, som der sidder ventende at vi skulle komme . . komme ideligen indtil Vi vænnes at kalde dette Huus vort fælleds Hjem.
Gud, der udrustede Mennesket saa, — der viste Os det udmærkede Fortrin at fødes i dette Huus, og strax uden egen Fortjeneste, at kunne arvtage Oplysningen og Civilisationen, som udkomme derfra, og ere dets Ejedeel . . Gud og Christus, der endnu og evindelig er sin Kirkes Hoved, hjemme i dette Huus og virkende i alle de Forbedringer, som derfra udbrede sig paa Jorden . . de fordre friske Guds Riges Kjæmpere, Mennesker i fuld Kraft kommende i sin Dag. Derfor fødes vi jo herrundtom Christi Sæde; derfor indlede jo ømme Forældre os alt i vor Uskylds Morgen til Christum; og han lærer os, hvad vi skylde Gud, vor Velgjører, og Verden, som vi skulle gjøre vel imod. Og da, naar han har udrustet os, fører han os ud igjen i Verden, at vi skulle øve, hvad gode Kræfter Gud, og hvad god Kundskab Christus har givet os. Han beder blot at vi flittig skulle besøge ham igjen i det gamle Huus, hvor rundtom nu Forældrene hvile, at han kan tage Byrderne af os og tørre Ugens Sved af vor
