Vi skulle tænke om vi virke ret og i Stilhed: der staaer dog et Æresminde ikke for mig, men for min Daad.
Vi skulle sige: under denne Coloss ligge Knuderne som fastholde de norske Hjerter. Norrige er stærkt; thi vi have svoret: intet uden Ære om dette Borgerens Minde! intet uden Norge i Norge! Hvor ere de skye Blik som blinxede under denne Dags velsignede Himmel somom det ikke var Festens Sol, men en rød, svullen Tordenugg der rullede frem, somom der ikke var Velsignelse men Lyn og Slangeregn i disse Straaler? Se de ere forsvundne, skjærpede, klarnede, i Mindets Skygge! Hvor er Mistroen, der mørknede denne Dag? Se den er beskinnet og opløst af Glandsen fra denne Krands! Under Støtten ligger Dragens Hoved knust, der beflorede denne Himmel med sine Vinger — de raadne i denne Muld og Blomster groe derover . . . Kun krandste Bann’re flyve under Maihvælvet, og Norden er draperet rundtom med Carls og Frihedens Farver.
Da pege vi paa Colonnen og raabe: se der Befrielsesdagens Sejerstøtte! se der den Axe hvorpaa klarere Dage: Fredens og Kraftens og Borgeraandens og Forsoningens ophvælvedes over Norge — over alt Carls Styre! se der det Punct Maisolen vilde finde paa Jorden forat kunne fæste sin Zenith lige derover saa dens Straaler i en Teltskraaning kunne glide lige jevnt over Normændenes og Gothernes Arner! Se der ligger Krandsen for Krohg! — den er af Malm og dog dufter den — den ligger her, og dog dufter den Fred over al Norden, over alt Norge alle Borgerens og Menneskets Dyder! Vi skulle sige til Fædrene: naar I henvandre, da vandrer hen med Tryghed for eders Norge! I satte vort Foreningssted, da I reiste Mindet for dets bedste Borger. Dets Malm har sammenloddet vor Kraft. Vor Hu staaer ikke over Bølgen didsyd eller udenfor de Fjelde, hvorfra Solen rødmer først over Norge. Anden Ære end den norske Borgers, end den, der vandt dette Minde kjende Vi ikke, og — I vide det — Norge er stærkt!
Vi skulle sige til Europas fri Nationer: se et Tegn staaer der i Støtten for Værneren om den norske Constitution . . et Tegn, at Norge tilhører eders Samfund, at det har en Frihed, Mænd som vogte den og et Folk, som ærer disse. Lader os forstaae hverandre Nationer! ogsaa igjennem vort Nord gaaer en skinnende Bue af den Ideernes Lyskreds, en Deel af den Frihedens
