Vemod. — O Høitid og Fryd! Fred og Forsoning under denne Himmel evindelig, hvorfra engang Frelsen nedsteg over Norge og hvorhen vore Lovsange fare! Høitid og Fryd, Fred og Forsoning under denne Dags Himmel idag, der samler os Alle, os Alle under sig til den skjønneste Familiefest! Da ville de ældre Brødre kjærligen høre hvorledes en Yngre, opfyldt af Ærbødighed og Tiltro fryder sig og raaber; „idag er Glæden fuldkommen! thi et Storvirke er skeet i Fædrenehjemmet! et 17de Maihimlens Midtpunct er reist — et Himmelfartsbjerg for Frihedens Frelser — et Borgeraandens Altar — en Almeenviljens Herkuleskølle er opløftet — der er sat en ny Støtte under vort fælleds Hellige: under Norges Frihed og Hæder!“
Norske Folk! værdiges da at høre hvorledes din Ungdom tænker og vil ved denne Fest, ved Borgerens Minde! Den vil fylde sine Hjerter med Alvor og Fryd, og gjøre Minniløfter under Din og Himlens Velsignelser værdige den Ihukommede, som har viist, at de skjønneste og største kunne fuldbyrdes. Den vil takke dig at du reiste Borgerens Æresminde ogsaa til et Forjettelsesminde for den, ja meest for den, for din egen Æt, for Os, hvem du tilarbeidede Friheden til Opodling og arvgav dens Velsignelser og Forjettelser og det nye Norges Hæder med Forpligtelser lige hellige som dem du løste.
— Dette Minde reiste det norske Folk for En af sine ypperste Borgere. Menneskeheden burde reist den; thi han var det elskeligste Menneske. Dette siger Os Navnet der: Christian Krogh:
men raabt af Cheruberne høit:
Christian Krogh!“
Men dette Guld siger Mere, det siger ogsaa: " for Enhver Christian Krogh: for Enhver Normand denne Ædling liig!“
Og da, hvem ønske I, Nationens Ældre, mere at vorde dette end dem, I overantvorde alt hiint Hellige og Norge saaledes som I forbedre det, indtil Eders Kræfter briste? Hvem uden eders Ungdom, for hvem I ogsaa reiste dette Minde? Hvortil Mindet Ham den Forherligede, som med frigjort Aandblik fra sin himmelske Høide i Eet overskuer alle de Æresminder han reiste sig i sine Handlinger, og fremstragende da sit Fædrelands Grundlov saaledes som han med stærken Arm greb den og
