At bede om Ting, der ere umulige og mod Tingenes stadige Orden, er vanvittig Egenkjærlighed og Sværmerie. Bønnen har en ganske anden Hensigt.
At ængste sig for Verdens Undergang, fæste Lid til Spaamænd derom eller til nogen udmalet Beskrivelse over den saakaldte Dommedag, som om den bogstavelig kunde udtydes er da ufornuftigt. En Verdensforandring eller Forandring af en enkelt Klode, f. Ex. vor Jord, bevirket af de vældige Naturens Kræfter, til det Bedre, er ikke umulig, og maatte sandsynlig foraarsage hele eller en stor Deel af det datilværendes Undergang — ja vor Jord har ved den store Oversvømmelse som kaldes Syndfloden oplevet en saadan, der dog ei ødelagde hele Jorden, og de Jorden omflydende Vande, Mosebog i Skabelseshistorien omtaler skrive sig vel fra en Tanke om en lignende aldeles Omvæltning — en saadan er altsaa ikke umulig, dog neppe, efter Verdens skjønne, saavidt vi vide, i mange Aartusinder uforandrede Orden, saa snart at formode.
Ja betragt nøje Skabningskjæden, især Overgangsledene fra Naturrige til Naturrige. De ere i højeste Grad beundringsværdige. Saaledes Korallerne paa engang Plante, Dyr og Steen og Polyperne Plantedyr, begge i Vandet: Hvalerne, Sælhunden osv. paa engang Pattedyr og Fisk: Bævere med fiskagtig Hale: en slags Odder med fuldstændig Andeneb; Planter med Pirrelighed, saaledes at de trække sig sammen ved mindste Berørelse, som om de havde Følelse osv. Ligeledes, ja, en højere Opmærksomhed og Forundring tiltrækker sig den gradvise Stigen i Dyrenes Anlæg, hvilke hos enkelte Dyr (Hunden, Elephanten, Hesten) ere saa beundringsværdige og dannelige at vi næsten maae kalde dem halvfornuftige Skabninger. Hvad Pligter vi ogsaa skylde dem skulle vi siden lære. Men vi kunne ligesaalidt afgjøre noget Vist om Dyrenes Væsen, paa det nær at visse ædlere Tilbøjeligheder, f. Ex. Hengivenhed, Taknemlighed, Troskab, Høimodighed, ja ædle Lidenskaber som en vis Grad af Stolthed, Medfølelse og Sorg ere hos Enkelte umiskjendelige som om de over os ophøjede Væsener, vi antage.
Af 3die: Indbildningskraften kan ikke fyldestgjørende udmale sig disse ædlere Skabninger. Naar den ved Penselen søger at forklare sig, faae vi en skjøn, lys, med Straaler omgivet bevinget Menneskefigur. De første Egenskaber betegne deres ophøjede
