Af 2den: Nogen egentlig Aabenbaring, umiddelbar Meddelelse af Guddommen, som endnu hist og her Presterne ville gjøre sig til af, gives da ikke. Man kalder saadanne især Sværmere, og de ere enten Bedragere med Overlæg eller Selvbedragere. Den Aabenbaring, Religionen siges at være oprunden af er ingen anden end den Aabenbaring der skeer i enhver Sjel, der sysselsætter sig med Tanker og da en Tanke vinder dens Bifald. Da troer Tænkeren, at han har fundet Sandheden og det Rette, med andre Ord, at det er ham aabenbaret ved den guddommelige Kraft han har i sin Fornuft; men for Folket, der er uvant med dybsindige Tanker, hedder det nu — især hvis Tænkningen gik ud paa en almeen Sag som Religion — at det er af Gud selv aabenbaret. Saaledes aabenbaredes Læren om en Gud for mange af Oldtidens Viseste. Gud har givet os Fornuft. Vi maae dermed være fornøjede.
Undergjerninger i den Betydning, at de skulle være Gjerninger afvigende fra de almindelige Naturens Love, have aldrig givets og finde ikke Sted. De betyde derfor ikkun Gjerninger, som de Uvidende undre sig over. Naar fordum fandtes Mænd, der besadde dybere Indsigter i Naturen — og det var fordetmeste Tilfælde med ovenomtalte saadanne Mænd, der vilde udbrede Lærdomme — end deres uoplyste Medmennesker, og de for disse (f. Ex. ved at helbrede Syge, nedlede Lyn, forudsige osv.) afgave Prøver paa deres udmærkede Indsigter saa raabte man strax: Propheter, Vise, Hellige, Spaamænd, Troldmænd, Gudsmænd og Mirakler, Undergjerninger, Guds Gjerninger osv., troede at Naturens Kræfter vare dem uden Undtagelse aabenbarede og til fri Afbenyttelse, opdigtede Aandskræfter som skulde være deres Trælle, og satte dem i en gjensidig Hjælpeforbindelse med den Almægtige. Mange holdt egennyttigen Folket i en saadan Tro; Andre saae sig nødt dertil for at vinde Indpas i Gemytterne for deres Lære. Enten nu denne var sand eller ikke, indsee vi da let, at saakaldte Undergjerninger Intet kunne bekræfte uden Udøvernes større Indsigt og Klogskab. Gud har givet os Fornuft og gjort Naturens Love ved sin engang bestemmende Viisdom og Magt uforanderlig. Vi have altsaa en lige Traad til at lede os ud af Hvirvlerne i Livet, og behøve ingen Sværd til at overhugge Knuderne, der kunne løses af kløgtige Fingre uden at Traaden gaaer af. Med hiint af Gud os Indrømmede maae vi være fornøjede.
